353 / 569
Stadsmusikanten
347
dette.« Alt dette var Følgen af, at man til Stadsmusikant
havde ansat en Person, som i sin meste Tid kun havde
trakteret eet Instrument, medens han rned Hensyn til de
øvrige var saa vankundig eller ved Forglemmelse saa
maadelig, at han maatte overlade alt til sine Folks Godt-
befindende, der heri kun gør, hvad Mageligheden tilsiger
dem, — »følgelig Musikken slet og Skammen desto større
i en Residensstad som København« x). — Om Kirckhoff
just har fortjent denne haarde Bedømmelse, faar staa
hen; at Skrivelsen i hvert Fald ikke er til Ære for Ber-
wald, er let nok at se.
Kirckhoffs Embedstid forløb ellers i Fred og Ro.
Kun en enkelt Gang ses han at have været paa Krigsstien,
og da gik det ham ikke godt. Han havde ved sine Folk
ladet opvarte ved et Bryllup i Lundehuset, som jo ganske
utvivlsomt ikke hørte til Københavns Jurisdiktion. Magda-
lene Elisabeth, afgangtie G r ii
11
e m a n n s Enke, som var
forundt Musikanttjenesten paa Københavns Amt, fik da
Dom over ham ved Birketinget, og Kirckhoff maatte love
for Fremtiden ikke at befatte sig med, hvad ham ej til
kom 2) .
Han ejede ligesom sine to Forgængere en Gaard i
Silkegade, dog ikke den samme, men nuværende Nr. 4.
Her døde han d. 31. Marts 1780. Hans Hustru Inger
Margrethe Fiek var død 2 Aar tid ligere3).
5. B. Ph. Schreiber 1780—92.
Da Kirckhoff var død i 1780, meldte der sig fire An
søgere til den ledige Plads. De to havde allerede søgt for
rige Gang, nemlig Nicolai Schmidt, der nu var Hofviolon,
og Stadsmusikanten i Roskilde B a r th o l o m æ n s P h i-
*) M em orial til M agistraten 17. A p ril 1780.
2) M agistratens Resolutions P rotokol 30. Aug. 1779.
3) Skifte i L andsarkivet.