365 / 569
Stadsmusikanten
359
for de Familier, som dertil maatte antage dem, vilde der
ej blive anden Fortjeneste tilovers for Stadsmusikanten
end den, Hoboisterne ej kunde bestride, og Følgen blev,
at ingen Stadsmusikant kunde eksistere.«
Bentzen sejrede overlegent i denne Strid. Magistra
ten støttede ham, og et Reskript af 27. April 1811 gjorde
Ende paa alle Forhaabninger hos de borgerlige Hoboister.
— Derimod maatte Bentzen finde sig i, at Retten til at
levere Musik ved det Sommertbeater, som FTovedstaden
fik i disse Aar, gik ham forbi. Baron Wedel-Jarlsberg
havde samlet et Skuespillerselskab og faaet Bevilling til i
10 Aar at lade opføre Skuespil i Provinsbyerne samt i
København i Maanederne Juni, Juli og August. Men
samtidig fik han — ved Reskript 9. April 1811 — Til
ladelse til selv at antage de ved hans Theater fornødne
Musici.
Langt værre for Stadsmusikanten var det dog, at Stri
digheder af en helt ny Art nu begyndte at dukke op. Det
var hans bedste Kunder, Klubberne, som endelig fandt
paa at gøre Oprør mod det privilegerede Musik-Tyranni.
I 1802 klagede Direktionen for K o n g e n s K l u b til
Magistraten: Stadsmusikanten havde meddelt, at han ikke
saa sig i Stand til at levere de fornødne Musici til Sel
skabets Baller om Søndagen, og han ønskede derfor, at
Klubben vilde holde sine Baller de søgne Dage. Men dette
passede ikke Selskabets Medlemmer, og Direktionen øn
skede derfor at blive løst fra sin Afhængighed af Stads
musikanten og faa Lov til selv at sørge for Musik til Bal
lerne. Men selvfølgelig modsatte Bentzen sig dette farlige
Forslag; saa vilde han dog hellere spille selv om Søndagen,
men rigtignok forhøjede han samtidig Betalingen for hver
Musikus, han leverede, fra
12
til 14 Mark pr. Aften, og
denne Afgørelse maatte Selskabet finde sig i.
Aaret efter var det Direktionen for Selskabet E n i g-
h e d s b o r g e n , der klagede. Den var bleven ram t af