363 / 569
Stadsmusikanten
357
Stand. Som yderligere Anbefaling for sig selv tilføjede
han denne Gang, at han var forlovet med afdøde Stads
musikants Datter, og da hans tilkommende Svigermoder
havde lovet at bo i Huset hos dem, vilde Embedet paa
den Maade blive fri for at udrede Pension til hende. Lige
ledes slap han ved denne Ordning for at anskaffe nye
Instrumenter. — Siden han ikke har fremhævet dette
Moment i nogen af de tidligere Ansøgninger, fristes man
næsten til at tro, at Pigen først har givet ham sit Ja, efter
at Hauch havde givet ham sit.
Magistraten knurrede. Den lod Hauch vide, at en
saadan Ordning laa ganske uden for Reskriptets Hensigt.
Men Hauch svarede uden at blinke, at denne Hensigt for
uden »Udbredelsen af den gode Smag i Musikken« tillige
var den »at forbedre Kapelmusicis Vilkaar«, Magistraten
mantte da give efter, og d. 9. Maj 1796 udfærdiges Bestal
ling for Bentzen.
Michael Bentzens Levnedsløb var meget lige til. Han
havde lært Musikken hos Stadsmusikant Jensen i Odense,
og efter at have staaet i Lære hos ham i 7 Aar havde han
tjent ham som Svend i tre. Saa var han rejst til Køben
havn og var bleven Svend bos Kirckhoff, senere hos
Schreiber og Jacobsen. Han havde i alt tjent i København
i 21 Aar, »og imidlertid lært alle de Drenge Musikken,
som i al den Tid er bleven Svende paa samme Kunst«.
Nu stod han altsaa ved sine Ønskers Maal; han var ble
ven Stadsmusikant i København.
Men det Embede, han gik ind til, var allerede slemt
beskaaret. Det var ikke nok med, at han skulde udrede
Pension til to Enker med 100 Rdlr. til hver og 180 Rdlr.
aarlig til Kapellets Kasse i de første ti Aar. Men Indtæg
terne var i betænkelig Nedgang . Stillingen som Søetatens
Musikus fik Bentzen ikke; thi ved Reskript af 16. April
1796 var det blevet tilladt Etatens egne Musici at opvarte
med Musik hos Søofficererne og Admiralitetskollegiets