366 / 569
360
Stadsmusikanten
den samme Prisforhøjelse som Kongens Klub, og til sine
Besværinger herover føjede Direktionen en rigtig ond
skabsfuld Bemærkning: »Tillige udbede vi os behageligst
at blive underrettet om, hvilke Forholdsregler vi have at
iagttage, om han herefter skulde sende Drenge iblandt det
rekvirerende Antal, eller og nogle, som enten ikke kan
eller ikke vil spille efter de forelæggende Noder«. Bentzen
satte sig ret paa den høje Hest over for dette nærgaaende
Spørgsmaal: »Altid har jeg og stedse skal jeg have saa-
danne Drenge, som kan forsvare deres Stemmer, og da
ønsker jeg mig befriet fra at erklære paa saadanne urime
lige Spørgsmaal, som ikke kunne komme fra fornuftige
Mænd.«
Men det var ikke muligt for Stadsmusikanten i Læng
den at holde sig paa dette overlegne Standpunkt. Bag de
talrige Klager over ham laa en hos Publikum vaagnende
Uvilje mod det hele Privilegievæsen, en Følelse af det
urimelige i, at en enkelt Mand havde Monopol paa at
levere al Hovedstadens Musik og samtidig frie Hænder til
at sætte Prisen derfor, som han selv vilde. Ikke blot Klub
berne, men ogsaa Bladene begyndte at beskæftige sig med
Stadsmusikantens Privilegium. Der skrives saaledes i
»Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn« for 21. Jan. 1805:
»Stadsmusikanten i København protesterer i denne
Tid mod al u l o v l i g Musik. Den l o v l i g e Musik er
nemlig den, som er bestilt hos ham eller er bleven a u t o
r i s e r e t ved en med hans Underskrift trykt Seddel. De,
som i Forvejen ikke sørger for saaledes at l o v l i g g ø r e
deres Musik, maa finde sig i, at de ved Hjælp af Retten
bliver standsede i deres Fornøjelse. Den, som bevisligen
angiver en saadan ulovlig Musik, nyder en Belønning af
tre Rigsdaler. Mon der ikke snart kommer en Tid, at Folk
kunne gøre sig saa lystige ved Musik, som de selv ønske,
uden derved at hegaa en u l o v l i g Handling?«
Ved en anden Lejlighed gør samme Blad opmærksom