372 / 569
366
Stadsmusikanten
Efter Modtagelsen af dette Budskab skrev Frost til
Magistraten, at nu var Forholdene saaledes, at hvis der
en Nat blot sprang en Streng, kunde »den hele Ekspedi
tions Intrader« medgaa til Instrumentets Istandsættelse.
Endvidere truedes han i disse Aar af en ny Byrde,
som det dog sluttelig lykkedes ham at faa afvæltet. Ved
en Anordning af 21. April 1812 blev Næringsskatten i Kø
benhavn omordnet og udvidet, og blandt de Næringer,
som skulde rammes af den, nævntes ogsaa Stadsmusikan
tens. Magistraten var derfor i sin gode Ret, da den lagde
ham i Skat, — Ligningskommissionen havde ansat ham
til 10 Portioner; men Frost gjorde gældende, at han var
Bestillingsmand, og som saadan allerede betalte Embeds
skat. At han ikke skulde betale Skat to Gange af sine
Ngeringsindkomster, blev der Enigbed om; men Magistra
ten holdt paa, at han i hvert Fald skulde betale Nærings-
skatten, som indgik i Kommunens Kasse, medens Rente
kammeret lige saa stift holdt paa, at han ikke kunde slippe
for Embedsskatten. Et kongeligt Reskript af 12. Nov. 1814
afgjorde omsider Striden til Rentekammerets Fordel, og
Stadsmusikanten blev fritaget for Næringsskat, »da be
meldte Stadsmusikant h a r kongelig Bestalling.«
Men Tiderne vedblev at være trange for Stadsmusi
kanten. Da Taksten skulde sættes paa ny for Aaret 1815,
ansøgte han hos Magistraten om at faa den forhøjet. Thi
Folk vilde stadig kun holde Baller om Søndagen, hvorved
han nødtes til at leje Ekstramandskab i dyre Domme,
foruden »at Husleje, Brændsel, Fødemidler, alt, er i en
overdreven Pris, ja langt over, hvad man kalder Sølv
værdi«. Stadens 32 Mænd ynkedes over ham og anbe
falede, at han fra 1. Jan. 1815 fik Lov til at sætte Taksten
lidt op paa Søn- og Helligdage.
Men disse stadige Takstforhøjelser havde jo ogsaa en
anden Side, den, der vendte ud mod Publikum, og som
Modstykke til Stadsmusikantens stadige Klager, kan det