Stadsmusikanten
371
sikken h old es i deres egne Huse og Logem enter, men ingen
lunde i nogen Borgers Hus. L igesom den nævnte Forordning
paa ingen Maade forbyder m ig at opvarte med Musik hos
Bangspersoner og Officerer af Landetaten, saaledes har jeg'
og, i den Tid jeg har været Stadsmusikant, m eget ofte hos
forskellige Herskaber og Officerer bestyret Musikken; og da
jeg derved har vundet Bifald, saa tillader jeg mig frem deles
at anbefale m ig saavel til de høje Herskaber som til enhver
anden, og skal stedse m ine B estræbelser gaa ud paa ved du e
lige Musici og den nyeste og bedste Musik at fortjene det B i
fald, der er givet mig.
Kjøbenhavn den 15. Januar 1816.
E.
C .
Frost.
Men tilbage blev dog den Bestemmelse i Reskriptet
af 1725, at Rangspersoner havde Lov til at benytte Hoboi-
ster, og Rangspersonernes Tal var uheldigvis vokset stærkt
siden 1725. Kommunalbestyrelsen vilde gerne hjælpe
Stadsmusikanten, der ved denne Bestemmelse led et Skaar
i sine Indtægter, som det »rimeligvis ikke bar været Lov
giverens Mening at foraarsage ham«. De 32 Mænd fore
slog, at Hoboisternes Tilladelse kun skulde gælde for de
tre øverste Rangklasser; Magistraten foretrak en Bestem
melse om, at alle Borgere skulde høre under Stadsmusi
kantens Omraade, enten de var i Rangen eller ej; Stads
musikanten selv var mest stemt for at lade Hoboisterne
spille, imod at der blev betalt en Afgift til ham af 1 Rdlr.
for hver. Men alle disse Projekter blev afviste af Kancel
liet.
Lige saa lidt Held havde Frost med et Forsøg paa at
faa Bryllupsafgiften indført igen, — det blev standset alle
rede af Magistraten. Kun paa et eneste Punk t lykkedes
det ham at udvide sit Omraade: Da S ø e t a t e n s Musik
skole blev nedlagt i 1817, indtraadte Stadsmusikanten
igen i de Rettigheder hos Etatens Officerer og Embeds-
mænd, som han havde haft, før denne Skole blev op
rettet.
Men ogsaa hans Fjenders Antal voksede stadig, —
24*