Stadsmusikanten
375
»naar ingen anden Musik fordres af ham, end som fra
gammel Tid har været brugelig, kan han ingen større Be
taling fordre end den, ham ydes af Kirkerne.« 1)
Men Frost vilde endnu ikke give tabt, og i Henhold
til de Ord i Kancelliets Skrivelse: »naar ingen anden Mu
sik fordres af ham, end som fra gammel Tid har været
brugelig«, indlod han sig i 1829 i en Strid med Sogne
præsten ved Helliggejstes Kirke, Dr. theol. Børge Poscolan
Kofod. Thi hvad forstaas ved »gammel Tid«? Var det
Aar 1815, eller var det ikke snarere det 17. Aarhundrede,
da Overenskomsterne af 1662 og 1698 hlev opstillede?
Siden 1815 havde nemlig Stadsmusikanten uden sær
lig Betaling assisteret i Helliggejstes Kirke ved to Kan
tater i Juledagene og en paa Nytaarsdag, hvilke nu til
lige skulde afholdes paa hegge Paaske- og Pinsehelligdage.
Nu, da hans Forhold til Kirkerne i det hele var hlevet
mindre godt, havde han hedt sig frilaget for i det mindste
Nytaarskantaten, men Dr. Kofod havde svaret ham, at
dette paa ingen Maade kunde tillades.
»Den høj- og velvise Magistrat ser deraf, at man, for
hin anførte B etaling, af m ig fordrer: T a a r h m u s i k o g
syv
K a n t a t e r m e d P r ø v e r , og — uden at vide, hvorvid t denne
Ford ring kan stemm e overen s med h in e gam le D okum enter,
hvilk et jeg paa ingen Maade kan tro, — kan jeg underdanig
overlade til den høj- og v elv ise Magistrat at bedømm e, hvilk et
betydeligt Tab det foraarsager m ig, for 40 Rd. aarlig at til
vejebringe den anførte Musik.
Paa Grund af d isse Om stændigheder tillader jeg m ig
derfor at anm ode den høj- og velvise Magistrat om , at det
for Frem tiden maatte tillades mig, e n t e n ald eles at renon
cere paa den mig af Ilelligg eists Kirke tilstaaed e B etaling og
saaled es fritages for at levere n ogen som h elst K irkemusik der
til, e l l e r ogsaa , ligesom ved Frue K irke, levere, foruden
Taarnmusikken, 4 Basuner til e e n a f Højtidsdagene paa hver
a f de tre store Fester: Jul, Paaske og P i n s e . . . . Endelig maa jeg
x) Kancelliskrivelse 14. Aug. 1827. 2. Sekr. 1827 Nr. 1373. Dan
ske Kane. I. Dep. 1827 Nr. 2043.