446 / 569
440
Strømpevæverslægten Warburg
Borgerskab, i Protokollen underligt nok vedblivende
Lion og siges at være af den jødiske Nation — han
maa vel have forelagt Magistraten sin Fødselsattest og
ikke sin Daabsattest. Det angives sammesteds, at han
staar ved det borgerlige Infanteri. At ogsaa han har
haft Interesse for de trængende, synes at fremgaa af,
at han, ifølge Vejviseren, 1813—1818 var Forsørgelses-
forstander. Godgørenhed synes i det hele at have været
et Fællesmærke for Slægten i alle dens Led. Hans Hu
stru hed M a ren S c h o u — senere kalder hun sig Mary.
Da hendes Mand dør 16. Jan . 1836, anmelder hun til
»Hvide Bog«, at Fab rikan t Chr. Warburg efterlader sig
følgende med hende avlede Børn: Chr. Arnh. W ., min-
dreaarig (han var 23 Aar), Henriette Marie Lovise,
umyndig (hun var
2
OV
2
Aar gammel, men Kvinder for
blev jo dengang umyndige), Emil Frederik Wilhelm,
mindreaarig (han var I
8
V
2
Aar), Edvard Carl, Ludvig
Albert, Caroline Amalie og Harald Hans Waldemar,
umyndige. Om trent 3 Aar efter, 29. Dcb. 1838, døde
hun selv — hun var født 21. Jun i 1791. Det blev da
den ældste Søn og Datter, Christian Arenholt og Hen
riette, der over for de yngre Søskende traadte i Foræl
drenes Sted, og det var, som om noget af den Pietet,
de nærede for Faderen og hans Minde, gik over paa
dem. Børnenes Kærlighed til Faderen spejler sig, in-'
direkte, i nogle Ord af en af de yngre Sønner: »Det er
ingen god Søn, der kun viser Faderen skyldig Lydig
hed, men med koldt Hjerte uden Kærlighed«, i Lighed
med »den Ærbødighed, der lovbefalet udvises imod en
foresat«1). De blev sammen, og Livet igennem følte de
sig knyttede til deres Barndomshjem. Der var en egen
hensynsfuld Nænsomhed i deres Færd, over for hver
andre, over for andre Mennesker, endog over for Dyr
*) L. A. Warburg: Søndagsbog tilsøes. S. 170.