452 / 569
446
Strømpevæverslægten Warburg
hvor godt Navn den havde i Skoleverdenen. Digteren
Fr. Sneedorf Birch sagde endogsaa om den, at den inde
holdt et Materiale, ved Siden af hvilket enhver anden
lignende Samling i den danske L itteratur traadte i
Skygge. Med F ron t imod den »moralske« Fortælling
— som dog Holbergianeren C. W. Smith forsvarede
som et Udtryk for Hverdagslivets Poesi: Virkningen af
en god moralsk Fortælling er den »samme, som en god
Novelle har paa den, der besidder sand Dannelse,« —
tyede Udgiverne af Bogen til den »naive« Fortælling,
d. v. s. de europæiske Folks Fælleseje af Myter, Even
tyr, Sagn og Fabler, østerlandske, græske, oldnordiske
og danske, som er af folkelig Oprindelse, bærer Præg
af at have været til i mundtlig Overlevering, før de
blev nedskrevne, og derfor staar paa Overgangen fra
Talesproget til det strængere Skriftsprog. Og Opgaven
er jo netop »at føre Børnene, der hidtil kun ere fortro
lige med Talesproget, ind i det dem endnu fremmede
Skriftsprog«. Levende træder Tidens Aand en i Møde,
naar Røgind som Udgivernes Ordfører i Katedralskolens
Indbydelsesskrift for 1847 motiverer Valget af Læse-
stykker — for Børn i de la v e r e K l a s s e r — med føl
gende Ord (S. 22): »Dersom det Baand, der knytter
Mennesket til en højere Verden, er en værdigere Gen
stand for Barnets Opmærksomhed end den forgængelige
idéløse Endelighed, med dens forfærdelige Magt til at
adsprede og sløve Sansen for aandeligt Liv; dersom en
hver ligefrem Belæring om det evige nødvendig maa
blive uforstaaelig for Barnet, fordi Evigheden derved
skydes uden for dette Liv, ind i en fjern Frem tid og
bliver en formløs Skygge af en ubestem t Endelighed;
dersom endelig kun Fantasien kan skabe en timelig
Eksistens, hvori Evigheden spejler sig saaledes som den
kan fattes af den barnlige Sans: saa er den naive Fo r
tælling retfærdiggjort, saa sandt den kun benytter det