448 / 569
442
Strømpevæverslægten Warburg
IV.
1752 anlagde de lo Svogre J. M. Wessely og L.
Warburg et Strømpeværk — »Strumpfwirker« kaldte de
tyske Arbejdere sig. Hvor stor Vægt man i de Tider
lagde paa indenlandsk Tilvirkning af det Slags Varer,
ses bl. a. af et Reskr. af 2. Sept. 1726, indskærpet
paa ny ved Reskr. af 3. Jun i 1746, der gør det til Be
tingelse for, at en Jøde maa nedsætte sig i Hovedsta
den, at »han selv virkelig ejer 1000 Rdl. Kapital eller
og reverserer (skriftlig forpligter) sig inden en ham præ-
figeret (berammet) Tid paa visse Steder i København,
Byen til Zirat, af egne Midler at opsætte nogle visse
Fag Hus eller at i n d r e t t e og f o r t s æ t t e e t M a n u f a k
t u r af Sarger1), R ask2), Chalong3), Strømper, Floneller
og alle Slags Ulden Varer«. De to Kompagnoner kom
altsaa ligefrem Kongens Ønsker i Møde. 1753 paalag
des det Præsterne fra Prædikestolen at paaminde deres
Tilhørere om paa alle Maader at fremme den inden
landske Vindskibelighed.
I Jun i s. A. udstedtes et
meget strængt Forbud mod Indførelse af Bomuldsvarer,
uldne og Silke-Tøjer med Undtagelse af indiske og ki
nesiske.
Arbejderne i Faget synes for største Delen, ligesom
i dette Tilfælde Arbejdsgiverne, at liave været Tyskere.
Deres første Protokol (i Raadstuearkivet) er ført paa
Tysk. Anno 1754 den 26. Augusti samledes de første
Gang paa Opfordring af »der Ältermann«, der, med to
Bisiddere ved sin Side, begærede Oplysning om deres
x) Fransk: serge. . Sarser er lette Uldvarer; jvf. Holbergs Peder
Paars, 1. Bog 2. Sang: Hans Sarses Søndagskjortel med støbte
Knapper i.
~)
Uldent Tøj særlig til Omhæng; jvf. Frdn. 13. Marts 1683: Hånd
værksfolk skulle lade sig nøje med Rask eller andet uldet Tøj.
3) Kipret uldent Tøj, særlig til Tæpper.