469 / 569
Kongens Møller i Københavns Len
463
tor Københavns Len flere Møller, nemlig som nævnt
1626—27 Lyngby Mølle, Fuglevad, Brede, Herstedøster
Vejrmølle, Jonstrup, Knardrup, Hestetangs, Valbylille
Mølle og Pilemølle. Foruden disse maa dog ogsaa
nævnes som havende tilhørt Kongen Papirmøllen,
Stubbemøllen, Hjortholms og Hvidøre Mølle og maaske
Ørholm.
Med Undtagelse af enkelte Møller, der var ganske
fritagne for Landgilde, afkortedes der Møllerne en Ot
tendedel af Landgilden, imod at de paagældende selv
vedligeholdt dem. De kongelige Møller nød derhos den
Beskyttelse, at, naar der i deres Nærhed byggedes Møl
ler af private, befaledes de sidste afskaffede, alt i Over
ensstemmelse med, at der 1. Decbr. 1596, 2Q. Oktbr.
1600 og senere blev udstedt Forbud mod, at Kongens
og Kronens Bønder lod male bos andre end Kongens
og Kronens Møller, og at ingen Bonde, som havde Hus
og Gaard, maatle opbygge Vejr- eller Hestemøller, hvor
Landgildemøller bekvemt kunde besørge Formaling,
saaledes som befalet 8. Jun i 1639.
L y n g b y M ø lle var en Vandmølle, til hvilken der
hørte en Aalekiste, som skulde give aarlig 1 Fjd. Aal;
men om denne siges 1617—18, at den var øde, og
1622—23, at den i mange Aar ikke var brugt. I Møl
len nævnes i Jordebogen 1615—16 en Anders Mikkel
sen. 1627—28 ses Møllen at have malet Korn til Kon
gen og ligeledes 1631—32. 1640 fik Drejeren Jakob
Petz Tilladelse til at anlægge en Smedje samt Bore-,
Slibe- og Polérmølle, og 3 Aar senere paatog han sig
en Leverance af 2000 Musketter til Tøjhuset. Denne
Mand var meget ivrig efter at drive Jærnværker. 1640
fik han Kongens Tilladelse til at anlægge et Jærnværk
og en Hammermølle ved Ørkelljunga i Skaane. 1643
fik han Bevilling til at anlægge en Slibe- og Polérmølle
mellem Kongens Krudtmølle (Ørholm?) og Stockmølle