175 / 233
D E N GAMLE B Y S VOLDE
bejdet og forstærket ved Stædigheden, som de militære Myndigheder
viste overfor alle Forsøg paa en fornuftig Ordning af de gamle Strids-
spørgsmaal. Efter megen Kamp var i 1852 den saakaldte Demarka
tionslinie (det af Fæstningen beherskede Omraade) fra en ydre Linie
flyttet indenfor Søerne. Derved frigjordes Forstædernes (Broernes)
vidtstrakte Grunde til Bebyggelse. Dette førte til et hidsigt Byggeri, der
især paa Nørrebro fik en hæslig og ødelæggende Karakter. —Byen var
uden virkelige Bestemmelser og Regler for Byggeriet. Først 1857 fik
H einr. H ansen, U dsn it a f M aleri fra 1857: V esterp ort u n der N edbrydning, set fra Ravelinen.
En F red eriksberg-Om n ibu s fyld er Portgabet.
Kjøbenhavn en Byggelov og et Tilsyn, der varetog dens Efterlevelse.—
Ved Byportene var det ikke alene Soldater som holdt Vagt, der fandtes
andre og mere generende Forhold, hvis gamle Bestemmelser gav Penge
baade i Statens og Byens Kasse. Staten var endda den mest imødekom
mende Part, thi Konsumtionsafgifterne blev afskaffet 1851-52 og Ac
cisebygningerne udenfor Portene med de derved ansatte Toldbetjente
—»Posekiggerne« —der havde været en taknemmelig Skive for Kjø-
benhavnernes Vittigheder og Drillerier, forsvandt. Portene lukkedes
dog fremdeles Kl. 12, kun gjennem Nørreport var der alt tidligere ind
rømmet Gjennemgang hele Natten, men mod extra Portpenge. Foran
Portene stod Bommene, der om Vinteren var nede fra Kl. 12 til 7 Mor
1 6 7