109 / 259
L A N D V E J E
105
uhe ld ig og b u rd e u ndg å s ; eller itide overvejet og bødemid ler funde t og påv ist. E t
h v e r t af byens udsa lgsstede r, væ rks ted , kon to r eller oplag, h a r sin be tydn ing for
fæ r d s l e n— for m a rked sd riften s u d v i k li n g— og e fte rhånden som en by på na tu rlig
måde vokse r, ud jævne s fo rho lde t uden u læmpe r; men hvis m an pludselig føjer et
n y t k v a r t e r til, sker der fo rstyrrelser i ejendomsværd ier, som om mu lig t bu rde
mildnes. J o m ind re byen er des større er disse forstyrrelser.
Kun s tn e risk e finesser ved byp lan lægn ingen h a r kun und e ro rdn e t be tydn ing ,
fordi smagen i den re tn ing stad ig og ofte re t pludselig forandres og d e tte tidsp ræg
er bed re røg te t, n å r de t overlades til den endelige gennemførelse af p lanen , hvis
ku n s tn e r e næppe vil respek tere byp lanens sk itseagtige præg, med hensyn til enke lt
hede rnes former. Det er k u n den rationelle nøg terne o rdn ing bygge t på færdslens
og m a rk ed sd riften s indflydelse, som k an blive det ledende eller afgørende element,
som m å s tude res og forstås og som de kunstne riske detailler må unde ro rdne sig.
Man m å ved alle bedømmelser af byp lan a rb e jd e r have byp lanen som helhed for
øje; ikke nøjes med b r u d s t y k k e r og enhve r driftig og stræbsom by må have sin
p lan og ved ligeholde og udv ik le den som tegn på en rationel styrelse og et oplyst
bo rgerskab . Vi fo rlanger af de egentlige bybyggere, hvis hv e rv de t er a t realisere den
lag te by p l an e fte rhånden som udv ik lingen k ræve r de t; en overlegen ævne til a t
u d n y t t e alle lejligheder til kun s tne risk udv ik ling : — til a t sæ tte strænge i bevægelse
som fo rb inde r den tilv an te r amme med by livet, med historiens og estetikens h a r
mon ie r; medens g rundvo lden for hans arbe jde selvfølgelig er de tekn iske k rav , som
den frem sk ridende k u l tu r stiller — a t udforme disse sy s tema tisk i h a rmon i eller
r y tm e med de højere etiske og estetiske k r a v som tiden stiller er opgaven ; men om
de tekn iske k r a v m å der først være enighed. Strøgets k r av til lempelser for m i d t
punk tfæ rd s len er store og kan i visse re tn inge r være fatale for smagsretmngen . Men
bo rgeren k a n ikke b e s tand ig t leve i ma rkede ts malstrøm. Nå r dagens gerning er
g jo rt m å h a n ud i de t fri, i den friske luft for a t v inde pu s ten tilbage for mo rgen
dagens lap i vædde løbe t; og her stilles der k r av af tilsva rende v ig tighed til strøget
i hoved færdse lslin je r af m od sa t ka rak te r . Det ene sted de t koncen trerede f o r r e t
ningsliv i snævre r amm e r ; de t and e t sted hvilen i abne omgivelser med vid ho iison t.
Men disse opgave r må følges ad i vore overvejelser og byp lane r.
Vor hovedå re i sp redn ingens tjene s te er Strandve jen . Medens de and re h o v e d
årer, de s åk a ld te kongeveje, som følge af den militære udv ik ling er b leve t udv idede
i tid e således, a t vi i dem h a r et p rak tisk , endnu re t tidssvarende sæt af færdselsveje
til og fra hoved s taden s ma rked , så h a r S trandve jen væ re t ove rlad t til sig selv, væ re t
b e t r a g t e t som en bivej und e r by- og land -fo rva ltn ingen af va rie rende og m od s til
dende tenden se r, fordi den manglede den egentlige m ilitær-stra teg iske be tydn ing ,
således som denne opfattedes, da kongevejene anlagdes eller forbedredes. Det er nu
kun ganske ko r te strækn inge r, hvo r den tiltrods for den p r iv a te fore tagsomhed , ha r
b e v a r e t k a r a k t e r e n af s trandve j, h a r b ev a re t udsig ten til Sund e t: — Man h a r en
s t r a n d r e t som m an e fte rha anden forbedrer. Man begynde r med ka rto ffe ldy rkn ing i
sand e t ved s tr andb redd en , bygger derefter badehus og lysthus og n å r s tr and en ved
s andd rift og bevoksn ing er b levet sk ikke t dertil, bygger m an sit hus der og be sky t
t e r de t ved dæmn ing mod s tranden , lag t så lang t ud som m an tør. Denne v irk som
hed går for sig den dag i dag og k an ses af enhver. Selv de ko rte strækn inge r af
s tr a n d som b eny tte s af fiskerne som stejlep ladser for netsp redn ing , bliver nu be-
Bb. 14.