114 / 259
110
L A N D Y E J E
og hele for h v e r t t ræ som fældes p lan te s der 10 eller flere ny , og a t unge træ e r ikke
er b l o tt e d e for skønhed . Vi p å skønn e r a t gamle p itto re sk e træ e r spares fra øksen og
vedligeho ldes så længe som mu lig t; men vi m å ikke gøre vore p a r k e r og skove til
inva lide h a v e r for gamle træer. Der er i v irke ligheden noge t til ta l e n d e
mere end
a lmindeligv is e rk e n d t — ved den stad ige fo rand r ing i vore skovp a rtie r , hvo r m an
følger væ k s te n fra sp iren til de t fu ldvoksne træ , selv om vi ikke b liver gamle nok til
a t følge d e t s amme træ s hele livsbane. Man g lemme r denne side af n a tu rg læd en , n å r
e t offentligt a rbe jde nødvend iggø r nogle træe rs fældning, og de t b live r vel væ rre
n å r m an , måske sn a rt, vil k ræve
„Det blodige V e jtræ
“ r y d d e t , og ny unge t ræ e r
p lan ted e , således a t færdselsfarerne for sammen s tød m indskes. Vi bø r ikke desto
m in d r e f ly tte træ e rn e så lan g t b o r t fra kø r ebanen som mu lig t, vel i reglen ved
p l a n t n in g af ny træer. D e tte gælder for alle hovedve jene om Køb enh avn .
De t h a r a ltid fo rekomme t mig, a t den rege lbundne allé s tod som et b y p l a n
læggernes kommun is tisk e symbo l — som en p r o k ru s tisk typ e . T ræe rne m å vælges,
beskæres og holdes så ensformige som mulig, til trod s for, a t træe r, som and re sk ab te
og levende t ing udv ik le r i nd iv idu a lite te r : — forskellig væk s t og alder. Modsætn ingen
mellem alléens og skovens t ræ e r er jo på fa ldende . A lt er for de f ø r s tnæ vn te m e n t a t
skulle gå efter en snor, h v a d de t dog k u n gør til en tid .
U lykk e r ved je rnb an eov e r skæ r ing e r er i reglen mere dødelige end ve jtræ -
s amm en s tød e ts . E t d ras tisk eksempel på, hvorledes m an a d v a r e r mod de f ø r s t
næ v n te er væ rd a t mindes. De t be stod af et k n u s t au tom ob il på et s t a t i v ved ov e r
kørslen med p å sk rifte n : „S tand s , se og l y t . “ De t v a r jo bilet, som ikke h a vd e t id til
a t ven te . J e rnb an e skæ r ing e rn e er im id le rtid få i forhold til allé træe rne s tal, og k a n
ma rke re s .
Men for a t vende tilbage til den egentlige byp lan , henledes opmæ rk somh ed en
på en effek tiv måde , h vo r p å den mode rne færdsels k r a v til gad eb redd e r k a n blive
tilfredstillet, ud en ove rd revne gadeprofiler, ved anlæg af n y færdsels- eller s tr ø g
gade r; og de t er ved anlæg af pa rallelgader. Hvis m an nemlig langs den egentlige
færdselslinje ud lægger parallele gader, en på hv e r side, så k a n spo rve jslin je rne læg
ges gennem de parallele gader, eller selve s trøggaden k a n reserveres for fodgængere
og pa ra lle lgade rne for vognfærdslen , n å r p lanen lægges således a t alle fo rr e tn ing e r
få r forbindelse såvel med strøggaden som med en af vogngade rne . He rv ed opnås den
fordel, som i Eng land og Ame rika er v u n d e t ved anlæg af „a lley ’s“ eller b agg ad e r
mod hv ilken udhu s e og sta lde får forbindelse med kørslen og de så gene rende po r te
i færdselsgaden undgås.
Manglen p å en p r ak t i sk basis for byp lan lægn ingen og den ove rve jende tend en s
til a t koncen tre re opmæ rk somheden på gadep lane r som byp lan en s a lpha og omega,
h a r fo rledet de ledende k redse inden fo r k u n s tr e tn ing e n til flere skæbne svang re m is
greb, som opmæ rk somheden m å henledes på så ofte som lejlighed gives. Bo r ts e t fra
den ove rd revne anvendelse af den ho rison tale k u r v e og man ien for kun s tled e u rege l
mæssighede r: excen triske b ræk i gadelin jerne, umo tive rede f rem -og tilb ag e sp r ing i
hus lin je rne ; er der navn lig den kommun is tiske s træben e fter a t u d r y d d e de t in d i
v iduelle præg fra gade p e rsp ek tiv e t og de tte s husfagade r, de t farligste. De t er ikke
noge t n y t fejlgreb. Man ser f ra s tødende r e s u lta te r h e rpå i mange byer. Der lægges
ved disse gene ra lp lane r en t v a n g på husejeren , som mange af disse h a r svæ r t ved a t
finde sig i eller bøje sig for; og som få r dem til a t gribe den første den beds te lejlighed