111 / 259
L AN D Y E J E
107
udv ik les således, a t alle virkelige fiskere, nu bo sa tte på kysten mellem denne plads
og Helsingør, dær forsynedes med komfo rtab le boliger, h avn og ne t spredningsfæl
led. Men d e tte vil nok vise sig så ko s tb a r t a t et n y t mere om fa ttende anlæg på S a l t
ho lmen m å fo re trækkes.
Yi er s ikke rt alle enige om, a t S trandve jen som den til da to h a r udv ik le t sig;
skøn t b å r e t af enestående historiske, landskabelige og sociale betingelser, lang tfra
k a n siges a t være tidsva rende som u d t r y k for hovedstadens værdsæ tte lse af de
n a tion a le væ rd ie r la ten te i Øresundet og dets kystegne. He rtil komme r så et and e t
m om en t, nemlig de t in te rna tiona le , idet ky s ts trækn inge r ved and re søsteder er
b leve t skuep lads for en stærkere udv ik ling af bade, landliggerhuse og hotelliv. Vi
bø r ikke s tå tilbage i den henseende. Yi må erkende vo r t an sv a r og vise a t vi v u r
derer de skønheds- og sundhedsideer, som vo r tid h a r ført med sig.
Der h a r i en del år væ re t a rbe jde t på gennemførelsen af en hoved landeve j eller
færdselsåre langs ky s te rne af de tre ve s tame rikanske s ta te r ved S tillehave t: W a s h
ing ton , Oregon og California og denne siges nu på visse strækn inge r a t være gen
nem fø rt. De t er men ingen a t anvende passende stede r langs denne s trandve j til
bo tan isk e anlæg, typ iske for de forskellige loka lite te r og breddeg rader. A t den
næ v n t e stillehav sky s t h a r betingelser for, uden pral, a t blive verdens mest s to r
a rted e riv ieraan læg , vil blive e rkend t efter selv et løseligt s tud ium af ko rte t, og a t
p lan en vil blive gennemfø rt er der neppe nogen tv iv l om, ti den indeho lder netop
de e lemen te r af s to rs låe thed , som fanger og fastho lde r Amerikanerens fan tasi og
som d rive r til vedho ldende arbe jde til måle t er nået.
A t en s to rs tile t p lan som denne „Wes tens“ riviera (Roosevelt Strandve jen )
k a n bege jstre en sto r n a tion til særlige og udho ldende anstrængelser ei jo foistae-
ligt. Men nu vo r egen lille „ riv iera“ , Strandve jen . Mon der ikke indenfor dennes om
r åd e er mu lighede r og lignende, om end m ind re omfangsrige, elementei til op
m u n tr in g n å r en frem tid sp lan blev u d a rb e jd e t og adop te re t. I modsæ tn ing til den
ame rikan ske p lan vil vo r strandve j have en historie, en na tiona l h is ton e som s træ k
ke r sig mere end tu s ind å r tilbage, indbe fa ttende Københavns og Helsingørs hele
h isto rie ; mellem hvilke p u n k t e r Øresundets t r a d i ti o n e r og skønne vekslende n a t u r
ho lder sig lige så i n tim t til vore na tiona le følelser som Danevirkes b ånd b inder vore
h jæ r te r . Denne side af sagen, de tte fond af udv ik le t folkekærlighed, skal mø jsomme
ligt skabes for den ame rikanske plan. Men vo r lø ftestang til fremme af den v a n sk e
lige sag og overvindelse af de ikke ringe vanskeligheder, er tillige en begrænsning,
som vil h ind re b r a t t e sløjfninger af bestående landemæ rke r langs vejen. De t som
tiltrænge s nu som en fo rhåben tlig tv ingende nødvend ighed er en gennema rbe jde t
g ene ra lp lan for hele strandve jsan læge t langs vore s trande fra Køge, udenom Am a
ger til K r is tian sh avn s vold og fra S trandp romenaden langs ky s ten til Helsingør,
i n d en om K ronbo rg langs G a tteg a t til Tisvilde gennem skoven der t d Frederiksværk ,
og de rfra igen langs fjordens s tr and udenom Roskilde til Køge og derfra videre
over Stevns til Møens klint. Skøn t denne linje nødvendigvis må imponere er den dog
kun lille sammen lignet med den fo rannævn te Stillehavs Rivieia.
De h istoriske forhold er af særlig væg t i forbindelse med s trandve js sy s teme t
og stemn ing i folket er der jo for fredning om de gamle m inde r og k end te land sk ab e
lige skønheder, såmege t så a t p riva te personer er villige til a t bringe betydelige ofre
for a t h ind re disses ødelæggelse. In teressen samler sig her om ud s ig tspunk te r, b y g