253 / 259
LA GNIAPPE
Den store rigdom på æmner vedrørende byplanlægningens teoretiske side og
forskelligheden af disses opfattelse, som så skarpt må fremtræde ved samling af
en
æmneskrd
som her forsøgt, vilde gøre denne efterskrift til Borgmesterbogen et
besværligt v a ’de'mecum om alt medtoges. Fristelsen er jo stor, til at søge at få alting
med, hvorfor begrænsning er påkrævet.
Hvad forsøgene på sprogrettelser angår — forsøgene på at bringe visse ud
tryk tilbage fra tidernes udskejede opfattelser — da har det sikkert sin berettigelse
at fæstne rationelle udtryk som faglige for ørkets følgere — Hver ting på sin plads
og for sit rette brug, er en gammel sætning der beviser sin ælde ved i Edda at ud
trykkes så led es:
Af skib forlanger man fart
af skjoldet værn,
af sværdet hug
og af bruden kys.
A ldre eller Aeons. I.
c.
Brewers „Dictionary of Phrase and Fable“ findes følgende forklaring af
„Ages“ : According to Lucretius there are three ages distingvished by the material imployed in
inaplements Y. 1282 viz:
1. The age of Stone, when celts or implements of stone are employed.
2. The age of bronze, when implements are made of cobber or brass.
3. The age of iron, when implements were made of iron, as at present.
Det nævnte vers af Lucretius lyder saaledes: —»Num libi quo parto ferri nature reparta sit facilest
ipsi to cognoscere, Memmi arma antiqua manus ungnes denterque fuerunt«. »Lucreti bog er som be
kendt en slags geographi skrevet på vers. Prof. Jørgensen Thomsen som grundlagde vort oldsags
museum og som var klartseende nok til at bemærke delingen i tre aldre af vore oldsager, har
næppe kendt det ovenstående latinske citat, og dette forringer ikke hans anseelse; men det samme
kan næppe med rette siges om hans efterfølgere som bevarer en hårdnakket tavshed eller docerer
museets ejendomsret til tidsdelingen.
A llé
og
E. Alley.
Gang, baggade. Hos os vej beplantet med træer i rækker
Alletræer.
Architekt.
Bogstaveringen af dette ord synes tilfældig og dikteret af nøgtern national sproglig
sans. Ordet er egentlig græsk: Architekton = ærke bygmester. I America har man skælnet mellem
Architects o: skole uddannede og Arkitekts o: selfmade
B o r g m e s te r b o g e n . Skønt mine første forsøg og tanker i retningen stammer fra 1870, opstod ideen
om at samle disse i bogform først en halv snes år senere og da jeg 1894 oplæste nogle kapitler i
The Scandinavian Engineering Society i Chicago valgtes titlen „The Mayors Book , da det en
gelske sprog benyttedes. I dette sprog og i international retning fortsattes indtd mm tilbageven
den til Danmark 1914, da den internationale form og ramme opgaves og afløstes af dansk, medens
vor hovedstad blev målet for såvel tekst som planer, hvorved sagen fik sin egentlige rationelle
grundvold. Hver storby må have sin selvstændige og uafhængige borgmesteibog.
Bb. 32.