S_Borgmesterbogen

H V E R V E T S T Æ N K E B O G

245

fjernere fra den franske kultur; men dette er et svaghedspunkt, og hvis Frankrig vil

sikre sig sin fremtidige rigsforbindelse med de nuværende områder må det v ist for

sone sig med tanken om en rigshovedstad på den afrikanske side. Men Rusland giver

dog det mest drastiske eksempel på en fejlagtig anlagt hovedstad. Peter den Stores

Petersborg-anlæg lagde grunden til det russiske riges opløsning. Flytningen fra

Moskva var et kamptrick som måtte forstyrre den gamle ligevægt og de erobringer

som gjordes for at hjælpe på Petersborgfejlen kunde ikke assimileres fordi riget be

standig vokste den anden vej ved kolonisering. Bolshevikerne havde nogen sans

herfor men tilbagetoget til Moskva var ikke nok. Det v il ikke kunde hindre en v ide

regående opløsning fordi denne bestandig har en exentrisk beliggenhed i forhold til

rigets udstrækning. Havde de haft mod til at flytte til nordenden af det Kaspiske

H av , havde der været mere udsigt til at holde sammen på det store rige. National

følelse, selvbestemmelsesret og autonom i er ord som betegner stridige elementer

derovre. Amerikas forenede stater er et andet mærkeligt eksempel på hvor vanske

lig t det er at holde en given kurs i politik og civilisation. Bygget på den føderative

ide, og udviklende denne så længe fremgangen bredte sig indenfor de geografiske

grænser; men svigtende den da heldet fulgte den ydre politik og imperalismens lok

ketoner lød og v ig tige „besiddelser“ erhvervedes i syd og vest indbefattende herre

dømmet over S tillehavet, dækkende en afstand af

10,000

am. mile med rigets sam

lingspunkt i den ene ende medens tyngdepunk tet burde være i m idten eller ved

Stillehavskysten . At fly tte hovedstaden har ofte været på tale, men har aldrig fun

det nogen stø tte eller forståelse i politiske kredse medens Washingtons betydning

som tilkny tn ingspunk tet med den europæiske kultur og en flytning selvfølgelig

bestandig gøres vanskeligere. Forsøg på at bygge ny hovedstæder er gjort i den ny

verden, i Brasilien og i Australien, og man er begge steder gået ud fra de samme

impulser som når man søger plads for et sanatorium — et behageligt og sundt sted

i afsides bjergegne og kuriøst er det at se den australske Canberra udvikle sig hos

pitalsvis med regeringsbygninger efter pavillonsystemet. Begge disse hovedstads

anlæg er experimenter som v il blive fulgt med interesse. Politisk samlingsdrift har

ingen indflydelse haft på valg af byggeplads og sandsynligheden er vel for at denne

drift inden ret længe v il enten tv inge til en opgivelse af planen eller fremtvinge poli

tiske kriser af mere skæbnesvanger karakter. Mislykkede hovedstadsplaner af æl

dre dato mangler jo ikke og selv hjemme i vor egen svanerede er forsøg blevet gjo it,

efter tabet af landsdelene hinsidan Sundet, ved anlæget af det centrale Fredericia.

Men når man ikke har opdaget hvad en byplan er, hvilke elementer den består af

eller forskellen mellem en national hovedstad og en almindelig storby, så kan man

ikke vente at have held med sig ellér at vinde gunstige resultater af experimenter.

Forud for verdenskrigen gik en uhygge strømning over London som gav sig

kuriøse udslag i literaturen, og stod måske i nogen forbindelse med frygten foi jor

dens overbefolkning. Fantasier som Jack Londons „The Red Plague og Conan

Doyles „The Poison B e lt“ var udslet af denne følelse. Ligesom krigen selv gav

anledning til overvejelser af om nu også de vældige ofre denne aftvang kultur fo l

kene, vilde blive til menneskeslægtens gavn, eller om et sligt ragnarok ikke snarere

måtte betegne et tilbagefald til mere barbariske tilstande. Frygt og håb står jo mod

hinanden; men når man betænker at nationalitetsideen dog er sat i højsædet, som

grundlag for det diplomatiske samkvem, og at fire kejserdømmer bygget på erob