S_Borgmesterbogen

H V E R V E T S T Æ N K E B O G

241

ske spørgsmål. Man forstod ikke i de da rådende unationale kredse at hele den be

folkning som lever og er født i Sønderjylland er Sønderjyder hvadenten de taler

dansk, p la ttysk eller frisisk. Jyllands geografiske grænse mod syd er skærpet i vor

tid og Jylland er nu en ø som kan rundsejles af de største skibe. (Det kan Sjælland

ikke).

For byplanlæggeren har det sin betydning at vinde klarhed over na tiona litets

spørgsmålets betydn ing og udstrækning. Har man ikke erhvervet et herredømme

over alle store spørgsmål har man in tet tilstrækkeligt materiale til at bygge en

fremtidsplan af, og da en fremtidsplan aldrig er færdig, men bestandig må være

forud for by-byggeriet, stad igt må revideres, i den voksende by må betingelserne

for en på sandsynligt fremsyn bygget generalplan ikke gå i glemme.

Med hensyn til den asiatisk-europæiske konkurrence som foran er nævnt og

som sikkert v il påvirke udviklingen af arbejderforholdene og de i forbindelse der

med stående økonomiske forhold i byerne, burde man i tide overveje vor nationale

stilling hertil og rette opmærksomheden på disse forhold som det næppe bliver

mulig for os at omgå. Fra Amerika lyder der stærke klager over at den japanske

fisker fortrænger den amerikanske fra det nordlige Stillehav og Bering Strædet.

Ikke nok hermed, men fra Newfoundlandsbanken i Atlanterhavet, hvortil adgan

gen er b levet le tte t for japaneren ved Panama Kanalens åbning, lyder de samme

klager. På den ene side er det vel glædeligt om denne konkurrence bringer en ned

gang i priserne på næringsmidler, men på den anden side griber den ind i den øvrige

verdens økonomiske politik. Bygger vi vor fremtid på en fiskeri- og søfartsplan så

bliver det en alvorlig hindring når en race med færre fornødenheder, en race som

i retning af social-folkelig udvikling ligger århundreder tilbage, griber ind og over

fylder markedet med varer. Dette sker jo på bekostning af de almindelige kultur

fremskridt og som resultat af en anden races simplere livsforhold. Først og fremmest

må v i udruste vore fiskere med bedre tekniske og økonomiske forhold, vi må bygge

virkelige fiskerbyer med bedre lempelser for fiskeberedning og pakning og vi må

bygge fiskerhøjskoler i samme forhold til folketal som landboerne og indrette vore

toldforhold på den mest tidssvarende måde. Vi må huske at selv om den af japa

neren fangede torsk aldrig når vort marked, så v il vi dog få virkningerne at føle

gennem det intertionale markeds priser.

E t andet Forhold i den retning kan også nævnes, og det er den indflydelse

som gennem vore missions og telegrafforbindelser øves på fabrikdriften i Kina.

Adskillige varer for forsyning af de europæiske markeder forfærdiges i kinesiske

fabriker under europæisk — også d an sk— ledelse, og de danske som ad de nævnte

veje har erhvervet dem fortrolighed med de lokale asiatiske forhold, tænker næppe

på at de ved at stø tte denne virksomhed, som har fået et stærkt fremstød under

verdenskrigen, og er b levet begunstiget ved den efter krigen følgende strikemani,

skader deres landsmænd og forværrer arbejdsforholdene i deres eget land. De gri

ber som naturligt er lejligheden til at komme i skub, uden særlige samvittigheds

skrupler. Direkte er der næppe noget at gøre derved, men vi må forstå omfanget

og mulighederne af disse fremskridt som bringer Asiens tusinde millioner i direkte

konkurrence med fire hundrede millioner Europæere allerede stærkt trykkede af

arbejdsløshed som truer med fremtidig lavere levestandard.

Jo mere tidens færdsel skrider fremad, des mere betydning får det interna

Bb. 31.