241 / 259
H V E R V E T S TÆNK E B OG
237
var ikke sjældne. Men efter krigen med Spanien slog disse bestræbelser om i deres
modsætning og vægten lagdes da på brede istedetfor på højde. Formentlig en følge
af den storhedsfølelse som krigen bragte. Yinduerne kunde da få en hvilken som
helst brede og anbringes i grupper. Dermed forandredes hovedindtrykket af den
borgerlige arkitektur, og noget lignende v il ske hos os om v i forlader den gamle
livsfarlige konstruktion.
Det må vel betragtes som en naturlov at kun meget få kunstnere er istand
til at bryde ny baner i kunsten medens hovedmassen af bildende kunstnere er ef
terlignere af den enkelte banebryder. Udtrykket at „danne skole“ viser dette og
en kendsgerning er det jo at den nøjagtige, den omhyggelige eller den matematiske
hjerne, er som et spejl der kun kan reflektere andres tanker og ideer indenfor de
fri kunsters ramme, men er ude af stand til at ændre det modtagne eller skabe ud
tryk for ny tanker. Bevidstheden om denne begrænsning leder i reglen de mest
rutinerede af disse efterlignere til at danne ring, for ved gensidig støtte at bøde på
manglerne. En udvikling som v istnok kun sjældent fører til det ønskede resultat,
men udmunder i rent økonomisk stræben. Den nøjagtige hjerne passerer skolen
med glans, medens den skabende hjerne danner et uroligt element hvis sociale værdi
som oftest er uberegnelig. I disse forhold må grunden søges til byplanlægningens
ufuldkommenheder. Udaf m ilieuet skal genierne opstå, epoker dannes og conti-
nuiteten kny ttes. D ette gælder denne kunstretning mere end de fleste andre, fordi
der stilles fordringer til den både af social og teknisk natur.
Alle byers planer er forældede og bevæger sig nedad fra det tålelige til det
utålelige og jo ældre byen er desto mere påfaldende er dette forhold. Københavns
gamle strøggader er afgjort mde i den sidstnævnte klasse fordi gaderne ikke er
istand til at give plads for den stigende færdsel. Men et lyspunkt er det jo at færd
selscentret har været istand til at bevæge sig bort fra disse forældede færdselslinjer
uden at tilsidesæ tte hensynet til strøggadernes grundværdier. Men flyningen må
fortsættes og færdselscentret udvides i den retning byens v igtigste færdselsåre
havnen —- udvider sig. At den gamle bys historiske præg bør fredes er givet og
dette kan ske netop fordi forretningskvarteret er bevægeligt. Hvor vanskeligt det
er at finde den rette mellemvej mellem fredning og tidssvarende fornyelse viser de
forsøg som er gjort i sidstnævnte retning. Det københavnske Byggeselskab gjorde
en god gerning da det byggede Søtorvpartiet ved Dronning Louises bro, men det
begik en vandalisme da det byggede Ny Østergade og Hovedvagtsgade, hvor det
sløjfede et enestående middelaldersbillede og den pittoreske hovedvagt med de
populære kanoner, og fortsættelsen i Kristian 9des gade har ikke bragt noget væ
sentlig gode for færdslen men har skabt en kontrast uden forbindelse med det hi
storiske bybillede. Fornyelsen af gamle bydele bør ske ved individuelle omdannel
ser af bygningerne således at byens plan i sine hovedtræk bevares og s tøn e om
dannelser må reserveres for forstæderne, hvor de ny hovedfærdselslinjei må udvik
les og dette kan ske i København. Forskønnelses-, restaurerings og vedligeholdedes-
arbejder kræver den største varsomhed, pietet og kunstforstand hvis fø iste pligt
det er at forebygge overilede eller forhastede afgørelser. Men da den gamle by ikke
skal forvandles til et ligefremt museumsanneks, så må den alligevel indenfor visse
grænser, som nævnt, kunne følge med tiden. Foreningen til Hovedstadens forskøn
nelse har udført et udmærket arbejde ved at gøre sig til talsmænd for borgersindet