S_Borgmesterbogen

H V E R V E T S T Æ N K E B O G

247

Vore nationale symboler har ikke, og har ikke haft, blide dage i vor folkelige

friheds tid , er ikke b levet behandlet med den respekt som tilkommer dem og vi sy 

nes fremdeles at mangle sans for hvad et nationalt emblem står for. At flaget har

delt skæbne med folket under fornedrelsestiden siden

er måske forklarligt, må

ske undsky ldeligt, men er ingenlunde naturligt, thi vi har netop i det halve århun

drede trængt hårdere til et oprejsende og opmuntrende samlingmærke, end i noget

tidligere tidsrum . Vi ser daglig Dannebroge blive beny ttet på en uværdig måde i

reklamens tjeneste. Det bruges som skilt for drikkeboder som privat reklamemærke

og i avertissementer nedværdiget ved inskriptioner, monogrammer og lignende og

v i har endog set det gjort til en part af et befærdet fortovsbelægning hvor millioner

af snavsede fødder: af danske og tyske, af jøder og gojims, officerer og menige

daglig har „trådt det under fod“ og samlet snavs og søle over det hvide kors i den

røde dug.

Som kulsvieren sagd e : „man ved ikke hvad man har før man har m istet de t“.

Vi har set med hvilken rørende kærlighed det er blevet behandlet og set til som en

dyrebar relikvi, af dem som var nægtet brugen af det; hvorledes de gemte det for

fjendtlige øjne og glædet sig i enrum over det nationale samlingsmærke, medens vi

i det daglige liv har behandlet det som et markedsskilt. Var det ikke muligt for os,

nu da v i er inde i flagets ottende århundrede og har så tydelige beviser på hvilken

livsværdi det endnu besider for dem af os som er i national nød; at få hegnet det

mod nedværdigende misbrug og mod snobberi? Først en lov som beskytter samlings

mærket og dernæst en flagstang med flag ved hver skole over hele landet og børnene

oplært i brug af og respekt for flaget. Vi har i den

. juni en flagdag som kan give

anledning til at vore børn lærer hvad vi skylder og hvorfor vi har et nationalt sam

lingsmærke.

Det er imidlertid ikke flaget alene af de nationale symboler som kræver bor

gernes forståelse. Det våbenmærke som v i kalder rigsvåbnet er den oldenborgske

kongeslægts fam iljevåben og burde kun benyttes ved lejligheder hvor det passer

som sådant — i kongeflaget. Feltet med de tre løver er det egentlige danske v å 

benmærke, som er ældre end kongevåbnet. De to løver som findes i dette betegner

hertugdømmet Slesvig og burde ikke benyttes som betegnelse for Sønderjylland;

th i dette er en del af det egentlige Danmark, men det må vel stå som emblem for

det slesvigske „irredenta“. Også de oldenborgske farver har spillet en rolle. De var

benyttede for de militære uniformer og distinktioner i enevoldstiden og for det

kongelige liberi, og til denne dag for postvæsenets røde frakker og gule vogne. Man

har dog i en vis udstrækning om by ttet gult med hvidt for at give farverne et na tio 

nalt skær.

Da opgaven i dette skrift har været at bane vejen for en byplan for

Danmarks

hovedstad

har det været ønskeligt at dvæle ved mange æmner som ellers ikke kom 

mer i forbindelse med byplanlægningen, men som på en måde giver den atmosfære

byplanlæggeren må omgive sig med om han skal løse opgaven tilfredsstillende.