59 / 259
KØ B E S TÆVN E T
55
An lag t som he r a n t y d e t vil to rvene være sikre på a t opfylde deres opgave for
byens forsyning, med den m ind s t mulige fnction , og man vil ved a t sammenligne
d e tt e omrids med en hv ilken som helst bys lempelser for markedsomsæ tn ingen se,
hvo r i mang le rne bestå . De er alle mangelfulde. Ingen by h a r tidsva rende m a rk ed s
forhold. G lemsomheden i de store opfindelsers tidsa lde r med hensyn til de tte spørgs
m å l h a r væ r e t un ive rse l; en oversigt som h a r kos te t samfundene u t a l te millioner
v a lu t a , som der vilde have væ re t god b rug for til fremme af andre rationelle frem
sk rid t.
Som b e k e n d t om fa tted e markedstrafiken i gamle dage — før opfmdelsestiden
— forskellige industrielle, eller re tte r e sag t husflids artikler, sådanne som kunde for
færdiges om v in te r en eller i arbejdsløse tider, og n å r a rb e jd e t i ma rken v a r s tand s e t;
eller som ligefrem tilhø rte den landlige organiserede flid. Vi havde jo po ttemage re :
bo rnho lm ske lerva re r, jyd epo tte r , og slige frembringelser som tilhø rte landsdelenes
h å n d væ r k e r e : træ skom and en , kulsvieren, tørveskære ren og m anden med flettede
m å t t e r og s iv s k o ; hvis fo rsv inden fra m a rk ed e t alle h a r efte rlad t et savn. Deres for
sv inden s tå r na tu rligv is i en vis forbindelse med den uro i folket, som færdselsmid
lernes s tæ rke udv ik ling fremka ld te og som lagde beslag på så stor en p a r t af landets
a r b e j d s k r a f t ; på f ab rik sd riften som d rev landa rbe jde ren til byerne og truede med at
fremka lde abno rme t ils ta nd e med indførsel af uden landsk a rbe jdsk ra ft. Nu er b ø t
t e n v e n d t og a rbe jdsløsheden i bye rne stiger, og det skulde derfor synes fo rnu ftig t
om en t id sv a r e nd e fremd rift af husfliden kunde lettes ved passende markedslempe l
ser. T r ang en til et in d u s t r it o rv viser sig på forskellig måde, idet enkelte fag som
møbe lsnedke rie t, vognmage rie t, tø jrsmede og landb rugsredskabe r danne r p e rm a
n en te købe s tævne r. Noget egentlig n y t er der jo ikke i den retning, kun går trang en
hen imod daglige stævne r istede tfo r de historiske periodiske „Messer“ eller m a r k e
der, som Novgorod , Leipziger og mange and re nu forsvundne i historiens p u l te r
k amm e r. E f te r h å n d e n som de na tiona le og in te rna tiona le færdselsmidler kom p le t
teres og bye rnes indu s tr i organiseres, bliver in te rna tiona le stævne r overflødige og
afløses af na tiona le . Men den i folkelivet åbenbarede t r a n g til ved husflid a t udfylde
ledige t im e r eller arbejdsløse dage, er et af tidens b rændende spørgsmål, som hv e rt
land bø r løse for sig.
By fo rmen i sin almindelighed er et re su lta t af markedsd riften af samlingsdrif
ten , båd e den fysiske og den åndelige —med un iversite t og skoler, og byernes op land
vokse r med færdselsmidlerne, der øger konku rrenceævnen , medens selve landb ruge t
i op land e t industrialiseres. He rved ud jævnes de tidligere for markedso rdn ingen be
sværlige forskelle mellem borger og bonde, mellem p roducen t og forbruger. Den t i d
ligere ensidighed som gjorde bonden til p roducen t og borgeren til forbruger, bygger
udv ik lingen bro over, og byen må som p roducen t af landb rugs redskabe r sørge for,
a t m a r k e d e t imødekomme r begge pa rte r, således a t producen ten , nå r han h a r solgt
sit p r o d u k t k a n forsyne sig med sine fornødenheder. De tte er det ny i tid sudv ik lin
gen, og derfor m å vi have indu s trima rkede r = to rve for dansk arbejde. Bo ige ien
m å resignere sin stilling til tra fiken som vælger og ind rømme landboerne lige r e t t ig
h ede r og bekvemmelighede r.
Fo rud en de t daglige ma rked h a r periodiske købestævner deres berettigelse
n å r de beregnes på hele land e t som opland eller på udveksling af va re r og ideei med
u d l a n d e t ; men he r komme r uds tillingstanken frem på sin plads. Derimod er der pe