28 / 131
25
domme, som kunde opnaa Laan, ved 2.500 Kr., men Udvalget
ved 2 Tdr. H artko rn ; hertil kom, at Laanene højst maatte udi
gøre
Halvdelen af Taksationsværdien
i Stedet for tre Femtedele.
I Landstinget savnede man ikke Forstaaelse af Opgavens Betyd*
ning, men Lovforslaget modtoges alligevel med megen Skepsis,
der særlig var rettet mod Statsgarantien. Den konservative Na*
tionalbankdirektør
W . J. A . Ussing
mente endog, at Foreningerne
kunde blive lige uheldige for Laantagerne som for Statskassen.
Men takket være Indenrigsm inisterens varme Interesse for Sagen
lykkedes det omsider at faa Forslaget vedtaget, efter at et Ud*
valg forgæves havde beskæftiget sig med Spørgsmaalet om i
Stedet for at faa de bestaaende K reditforeninger til — mod visse
Indrømmelser fra Statens Side — at stille sig mere imødekom*
mende overfor A nd ragender om smaa Laan. Visse skærpende
Bestemmelser indførtes, idet man begrænsede
Amortisationstiden
til 45 Aar og krævede Ret for Indenrigsm inisteren til at gribe
ind, hvis der til Fyldestgørelse af det solidariske Ansvar i noget
Regnskabsaar afkræves Interessenterne 1 pC t. af de laante Be*
løb. Endvidere slettede Landstinget en i Lovforslaget indeholdt
Bestemmelse om gebyrfri Skøde* og Pantebogsattester samt om
Udstedelse af Panteobligationer paa stemplet Papir til Takst
1 Kr. Men til Gengæ ld gjorde man Debitorerne den langt
væ rdifuldere Indrømmelse, at
Staten skulde dække Omkost=
ningerne ved Taksationerne,
naar Laanene effektueredes.
Med disse Æ ndringer, der ikke udelukkende var dikteret af
H ensyn til Statskassens Interesser, gik Lovforslaget til Folke*
tinget, og her brødes Opfattelserne endnu stærkere end i Lands*
tinget, omend det allerede fra først af stod klart, at der var
overvejende Stemning for dets Gennemførelse. Nogen Udvalgs*
behandling fandt ejendommeligt nok ikke Sted, idet man var
bange for at sinke Sagen, men et stort Flertal var — i Overens*
stemmelse med Synspunkter, som ogsaa fra forskellig Side havde
været gjort gæ ldende i Landstinget — af den Opfattelse, at Vur*
deringsgrænsen burde sættes højere end til de 2.500 Kr., hvilket
Indenrigsm inisteren heller ikke modsatte sig, idet han dog frem*