22
og W inther at underkaste Sagen en nærmere Prøvelse for der*
efter at søge fremsat et Regeringsforslag.
D et var Udvalgets Haab, at Sagen kunde fremmes allerede i
den løbende Rigsdagssamling, og for ikke at spilde T iden hen?
vendte man sig endnu inden M aanedens U dgang til Indenrigs*
m inisteren. Ved den Lejlighed slog Elmquist stærkt til Lyd for
Tanken om en
Statsgaranti,
som allerede havde været antydet i
H eins Forslag. Men det gik ikke saa glat, som man havde ment
sig berettiget til at tro. Planen mødte M odstand indenfor selve
Regeringen, og i den tilbageværende Del af Rigsdagssam lingen
skete der kun det, at Folketingets U dvalg angaaende det foran
nævnte private Lovforslag udarbejdede et ny t Lovforslag, som
ikke naaede frem til Behandling i Tinget. Indenrigsm inisterens
Interesse for Sagen var im idlertid ægte nok, og efterhaanden
lykkedes det ham at faa sine M inisterkolleger med sig, efter
Sigende rigtignok først efter, at han havde sat sin Stilling ind
derpaa. Samtidig arbejdede navnlig Elmquist videre med Sagen,
og han tog i Sommerens Løb Initiativet til A fholdelse af et
offentligt Møde i Aalborg, paa hvilket der nedsattes et U dvalg,
som foretog en ny Henvendelse til Indenrigsm inisteren.
Ret mange Dage af Rigsdagssam lingen 1879—80 var heller
ikke forløbet, før Indenrigsm inister Skeel i Landstinget fremsatte
et Lovforslag, der var baseret paa Folketingsudvalgets U dk ast
fra den foregaaende Rigsdagssamling, men dog paa flere væsent*
lige Punkter afveg fra dette. Begge Forslag gik ud paa Opret*
teisen af to Husm andskreditforeninger, en for Øerne og en for
Jylland. Men medens Udvalget var veget tilbage for at foreslaa
nogen
Statsgaranti,
akcepterede M inisteren i sit Forslag Tanken
herom, mod at Staten fik Ret til at vælge en
Revisor,
give
nærmere Regler for
Revisionen
og
godkende Valget af Bestyrel
sens Formand.
Til Gengæ ld skulde Statens direkte Støtte udover
forskellige Gebyrfritagelser m. v. indskrænke sig til
et Tilskud
engang fo r alle
paa 10.000 Kr., medens Udvalget havde fore*
slaaet 15.000 aarligt og 5.000 Kr. engang for alle. løv rigt var
der navnlig den Forskel, at M inisteren satte G rænsen for Ejen*