20 / 131
17
dette nærmest maa ske ved, at han lærer dels at
pløje med Horn=
quæg,
dels
at behandle sin Jord med Spaden
og lægge sig efter
en
havemæssig Behandling af sin Jordlod.
D et er for T iden, som bekjendt, ganske alm indeligt, at den
større Jo rdb ruger overlader Husm anden sine Heste og Redskaber
til hans Jo rd s Behandling. T ilsyneladende kan denne Maade at
faa Jo rd en behandlet paa være hensigtsmæssig og billig. I Virke#
ligheden er den dog ofte det Modsatte, dels fordi den ofte be#
tinges af et betydeligt Vederlag i A rbejde fra H usm andens Side,
dels fordi A rbejdet vanskelig kan foregaa paa den Tid, der er
den bedste, og altsaa U d b y tte t bliver derefter....................«
Kommissionens Synspunkter virker paa afgørende Punkter for#
ældet, idet den senere U dv ikling hverken er gaaet i Retning af
Spadekultur eller Anvendelse af H ornkvæ g som Trækkraft. M en
ingen kunde heller i 1878 vide, hvilke Muligheder der paa Hus#
dyrproduktionens Omraade skulde aabne sig for Husmændene,
efter at disse gennem Kontrolforeninger, Andelsvirksomheder o. 1.
var blevet delagtiggjort i de samme Fremskridt som Gaardmæn#
dene. Og deri saa A rbejderkomm issionen i hvert Fald rigtigt,
at det først og fremmest galdt om at styrke Husmændenes Selv#
stændighed og U afhængighed, saa A rbejdet i egen Bedrift kunde
blive deres Hovederhverv. Senere har man, under Ind tryk af
den stedfundne gunstige U dv ikling for det lille Landbrug, sat
Maalet højere, saa der nu stiles mod Brug, som fuldtud formaar
at beskæftige Indehaveren og hans H u stru paa en samfunds#
økonom isk forsvarlig Maade. Men Kommissionen var i hvert
Fald inde paa noget af det rigtige, idet den indsaa, at Hus#
mændene ingen Vegne kunde komme, hvis der ikke skaffedes
dem en lettere A dgang til Kredit.
A f de Forslag, som Betænkningen indeholdt, skal særlig næv#
nes et, som vel kun støttedes af to Medlemmer, men i flere
Henseender peger i Retning af den endelige Løsning af Spørgs#
maalet, som blev truffet, hvor store Forskellighederne end er.
D et var udarbejdet af en Mand udenfor Kommissionen allerede
før dens Nedsættelse, Overretssagfører
A. Hein,
der senere blev
2