Previous Page  16 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 131 Next Page
Page Background

13

Takket være Loven af 20. Juni 1850 blev Landet hurtig om#

spændt med et N et af K reditforeninger, der gjorde det muligt

for alle Ejere af ikke helt smaa Købstads# og Landbrugsejen#

domme at opnaa Kreditforeningslaan i deres Ejendomme, ofte

endda saaledes, at den enkelte kunde vælge mellem flere For#

eninger. Men

Husmændene

havde ingen N ytte af Systemet, i

hvert Fald ikke de daarligst stillede af dem. Thi ikke alene var

alle bestaaende K reditforeninger statutmæssig afskaaret fra at yde

Laan paa under 600 Kr. (den jyske Landkreditforening 1200 Kr.),

hvilket medførte, at Ejendomme til en Værdi af 1000 Kr. (2000

K r.) under ingen Om stændigheder kunde komme i Betragtning

som Laaneobjekter. Men faktisk laa G rænsen langt højere, da

Adm inistrationen af saa smaa Laan ikke kunde betale sig for

K reditforeningerne. A f samme G rund gik L ivrenteanstalten —

den senere Statsanstalt for Livsforsikring — ikke ned under

4000 Kr. og Legatbestyrelser sjældent lavere end til Laan paa

6000 Kr. Ønskede en Husm and at laane nogle faa H undrede

Kroner, maatte han da, hvis private Penge ikke var at faa, for#

søge sig hos

Sparekasserne,

hvilket i afsides beliggende Egne

kunde nødvendiggøre Mellemmænds ikke altid helt billige Med#

virken, rent bortset fra U lemperne ved, at Sparekasselaanene

ikke som K reditforeningernes var uopsigelige eller G enstand for

regelmæssig Amortisation.

M en oftest var det

private,

der optraadte som Laangivere paa

G rund lag af et personligt Kendskab til den paagældendes Dyg#

tighed og Paapasselighed, og navnlig maatte det blive Tilfældet,

naar Sparekasserne var m indre velbeslaaede med M ønt som f. Eks.

i Slutningen af Halvfjerdserne. Private Laan maatte im idlertid

nødvendigvis være forbundet med en vis

Usikkerhed,

allerede af

den G rund, at man aldrig kunde vide, hvornaar K reditor kom

i den Situation, at han selv behøvede sine Penge. Og hvad

værre var: der opstod et

Afhængighedsforhold,

som — særlig

hvis Laangiveren selv var Landbruger — kunde misbruges til

urimelige Krav om A rbejdsydelser, hvilket ogsaa lejlighedsvis

skete, omend sikkert kun i langt de færreste Tilfælde.