![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0016.jpg)
13
Takket være Loven af 20. Juni 1850 blev Landet hurtig om#
spændt med et N et af K reditforeninger, der gjorde det muligt
for alle Ejere af ikke helt smaa Købstads# og Landbrugsejen#
domme at opnaa Kreditforeningslaan i deres Ejendomme, ofte
endda saaledes, at den enkelte kunde vælge mellem flere For#
eninger. Men
Husmændene
havde ingen N ytte af Systemet, i
hvert Fald ikke de daarligst stillede af dem. Thi ikke alene var
alle bestaaende K reditforeninger statutmæssig afskaaret fra at yde
Laan paa under 600 Kr. (den jyske Landkreditforening 1200 Kr.),
hvilket medførte, at Ejendomme til en Værdi af 1000 Kr. (2000
K r.) under ingen Om stændigheder kunde komme i Betragtning
som Laaneobjekter. Men faktisk laa G rænsen langt højere, da
Adm inistrationen af saa smaa Laan ikke kunde betale sig for
K reditforeningerne. A f samme G rund gik L ivrenteanstalten —
den senere Statsanstalt for Livsforsikring — ikke ned under
4000 Kr. og Legatbestyrelser sjældent lavere end til Laan paa
6000 Kr. Ønskede en Husm and at laane nogle faa H undrede
Kroner, maatte han da, hvis private Penge ikke var at faa, for#
søge sig hos
Sparekasserne,
hvilket i afsides beliggende Egne
kunde nødvendiggøre Mellemmænds ikke altid helt billige Med#
virken, rent bortset fra U lemperne ved, at Sparekasselaanene
ikke som K reditforeningernes var uopsigelige eller G enstand for
regelmæssig Amortisation.
M en oftest var det
private,
der optraadte som Laangivere paa
G rund lag af et personligt Kendskab til den paagældendes Dyg#
tighed og Paapasselighed, og navnlig maatte det blive Tilfældet,
naar Sparekasserne var m indre velbeslaaede med M ønt som f. Eks.
i Slutningen af Halvfjerdserne. Private Laan maatte im idlertid
nødvendigvis være forbundet med en vis
Usikkerhed,
allerede af
den G rund, at man aldrig kunde vide, hvornaar K reditor kom
i den Situation, at han selv behøvede sine Penge. Og hvad
værre var: der opstod et
Afhængighedsforhold,
som — særlig
hvis Laangiveren selv var Landbruger — kunde misbruges til
urimelige Krav om A rbejdsydelser, hvilket ogsaa lejlighedsvis
skete, omend sikkert kun i langt de færreste Tilfælde.