13 / 131
10
Foreningen slog god t an. Dens Obligationer, der forrentedes
med 5 pC t., naaede snart pari, og adskillige lignende Institut
tioner oprettedes andre Steder. Men under N apoleonskrigene
kom M anglerne ved Systemet for en Dag. Obligationerne op*
sagdes i Massevis, og Regeringen saa ingen anden Udvej end
at suspendere Opsigelsesretten ved et
Moratorium,
der for den
schlesiske Forenings Vedkommende kom til at vare i 10 A ar og
gav Stødet til, at U dv ik lingen mange Steder ledtes i Retning af
Oprettelsen af
Hypotekbanker.
De Erfaringer, man havde indhøstet, var saaledes ikke ubetinget
gunstige. Men K reditforeningstanken lod sig ikke slaa ned, dertil
var den for livskraftig, og efterhaanden lærte man at iklæde den
Former, der bedre stemmede overens med det praktiske Livs Tarv.
Da T rangen til en rationel og landsom fattende O rganisation
af den
danske
Realkredit meldte sig, maatte de Mænd, der førte
Sagen frem til Løsning, dog for en stor Del gaa deres egne Veje,
da der intet Sted fandtes nogen Laaneinstitution, som uden vi#
dere egnede sig til at tages til Mønster, hverken i U d land et
eller herhjemme, hvor man iøvrigt allerede i Slutningen af det
18. A arhundrede havde kend t til U dlaan mod solidarisk Ansvar#
lighed. D en saakaldte
Kreditkasse,
der virkede fra 1786 til 1816
og fik sine V irkem idler fra Staten, kunde saaledes bl. a. yde
Laan til solidariske Foreninger, ligesom det fortjener at nævnes,
at der var draget Omsorg for en regelmæssig Amortisation af
Laanene. Efter Københavns Brand i 1797 oprettedes endvidere
Husejernes Kreditkasse,
der bestaar endnu og yder Laan mod
Pant i fast Ejendom efter lignende Principper som Kreditfor#
eningerne, men adskiller sig fra disse ved at være organiseret
og ledet af Laanyderne. K reditforeninger i sædvanlig Forstand
fik vi først langt senere her i Landet, idet et Forsøg paa at faa
dannet en saadan for Jordejendomme paa Sjælland og Møen i
1819 ikke førte til noget Resultat, vel nærmest fordi Pengeknap?
heden lagde sig i Vejen derfor. D iskussionen om Sagen fik først
rigtig Vækst, efter at Lektor
A . F. Bergsoe
i 1839, da Erhvervs#
konjunkturerne atter var opadgaaende, udgav sit Skrift »Moti#