17 / 131
14
Husmændene var kort sagt temmelig daarligt stillet med Hen*
syn til Opnaaelse af Prioritetslaan i deres Ejendomme, og Tan#
ken om Tilvejebringelse af en K reditinstitution af den ene eller
den anden A rt, der særlig havde til Opgave at imødekomme
deres Behov, maatte derfor melde sig, efterhaanden som det blev
aabenbart, hvor store Fordele K reditforeningerne havde bragt
andre Befolkningslag. Men paa egen H aand formaaede Hus*
mændene ikke at løse Opgaven. D et var nødvendigt, at Staten
ydede dem en Haandsrækning, og hertil sporedes lykkeligvis
ogsaa en voksende Vilje i politiske Krese, idet man fra alle
Sider indsaa N ødvend igheden af, at der blev gjort noget. Thi
Husmændenes K reditnød var ikke blot socialt uretfærdig, men
tillige sam fundsøkonom isk uforsvarlig, idet den hindrede dem i
at dyrke deres Jo rd paa tilfredsstillende Maade. Og dette betød
saa meget mere, som
Husmandsstanden voksede stærkt i Ta l
lige
indtil Firserne i forrige A arhundrede, da nye A rbejdsmuligheder
aabnede sig for Landboungdommen i Byerne og i de oversøiske
Lande, hvortil mange i den efterfølgende Periode udvandrede.
Før Landboreformernes T id fandtes der forholdsvis langt færre
H usm andsbrug her i Landet end nu. Men under U dskiftningen
og senere tog deres A ntal stærkt til, ikke blot fordi Lovgivnin#
gen tilskyndede dertil, men m indst lige saa meget som Følge af
Godsejernes og Gaardmændenes egne Bestræbelser for at knytte
Landarbejdere til Jo rd lodder, der vel gav dem et økonom isk
Rygstød, men ikke fritog dem for at skaffe sig en væsentlig Del
af deres Indtægter ved at gaa ud paa A rbejde. Ofte skaffede
Bønderne sig Penge til Køb af deres Fæstejord ved Bortsalg af
Parceller, hvilket forekom saavel før som efter 1819, da Rege#
ringen fandt T iden inde til at begrænse Udstykningsretten af
Frygt for, at der skulde opstaa et Husmandsproletariat, og en
Rolle spillede det tillige, at den bestaaende Lovgivning ingen
H ind ringer lagde i Vejen for Oprettelsen af Husm andsbrug, som
lejedes ud mod A rbejdspligt. Men selv efter at der i M idten af
forrige A arhundrede var blevet sat en Stopper for dette
Hus=
mandshoveri,
der var en mørk Plet i vor Landboforfatning, forti