9 / 131
6
mere end én H enseende er Husm andskreditforeningerne hers
igennem blevet Løftestænger af uvurderlig B etydning for Hus*
mændene — og ikke blot for dem, men for hele den store Kres
af m indre Ejendomsbesiddere paa Landet, hvis Ve og Vel er af
saa afgørende Betydning for hele det danske Samfunds økonom
miske Trivsel.
G rundlaget for denne lykkelige U dgang af Sagen var skabt
ved K reditforeningsinstitutionens enestaaende Fremgang her i
Landet efter den fri Forfatnings Indførelse i A arhund redets M idte.
Havde man ikke haft de herigennem indvundne Erfaringer at
bygge paa, var Tanken om at imødekomme de fattige H usmænds
Laanetrang ad K reditforeningsvejen næppe overhovedet opstaaet,
og som en Ind ledn ing til Ø stifternes Husm andskreditforenings
H istorie vil det derfor være naturligt i store Træk at omtale
Fremvæksten af den særlige
danske Kreditforeningstype,
som med
Aarene er blevet det faste Rygstød for Realkreditten her i Lan?
det, og som til Dato staar uovertruffet i Verden.
Selve den
Grundidé,
hvorpaa K reditforeningsvæsenet er ba?
seret, er ikke af dansk Oprindelse. D en stammer fra
Schlesien,
hvor Frederik den A nden af Prøjsen, en af den »oplyste Ene?
vældes« bedste Repræsentanter, i 1769 ved kgl. Kabinetsordre
stadfæstede Oprettelsen af »D ie schlesische Landschaft«, en Sam?
m enslutning af adelige Godsejere, hvis Formaal var at skaffe
■>Medlemmerne Prioritetslaan paa rimelige Vilkaar. D et kunde
nok tiltrænges. Thi den prøjsiske Syvaarskrig havde efterladt
Provinsen i en forarmet T ilstand, og K reditten var saa grundig
rystet, at kun en meget høj Rentefod, oftest 10—12 pC t., kunde
lokke Pengene frem fra K istebunden, naar Talen var om Laan
mod Sikkerhed i Landbrugsejendomme. U nd er saadanne Forhold
kunde Genrejsningsarbejdet kun foregaa langsomt. Men en ber?
linsk Købmand ved N avn
Biiring
fik da den geniale Ide, at man
kunde supplere den individuelle Pantesikkerhed, hver enkelt
Laansøger havde at byde paa, med en kollektiv, saaledes at Ejen?
dommene behæftedes
solidarisk.
Paa dette hidtil ukendte Princip,
der muliggjorde Skabelsen af et fuldstændig ensartet Børspapir,