IND LEDN ING
D
a
Spørgsmaalet om at skaffe Landets Husmænd en lettere
og mere hensigtsmæssig A dgang til Kredit, end de hidtil
havde haft, for et Par Menneskealdre siden blev brændende,
herskede der, som det nedenfor nærmere skal omtales, stærkt delte
M eninger om, hvordan det bedst kunde ske. Nogle mente, at
Opgaven helt og fuldt maatte løses ved H jæ lp af offentlige
M idler, andre ønskede den lagt i private Institutioners Hænder.
M en fra alle Sider erkendte man, at en virksom Støtte fra Sta*
tens Side under alle Om stændigheder var paakrævet her, hvor
det galdt at komme de allerdaarligst stillede Ejendomsbesiddere
til H jæ lp, Striden drejede sig kun om, under hvilke Former den
mest hensigtsmæssig kunde ydes.
Først sent modnedes Tanken om at løse Opgaven gennem
Oprettelsen af egentlige, med særlige Begunstigelser udstyrede
Kreditforeninger.
Men engang fremsat lod den sig ikke slaa ned,
Betænkelighederne maatte vige for de store Fordele, en saadan
O rdn ing frembød, og Resultatet blev Dannelsen af de to nu saa
velfunderede og ansete Søsterinstitutter, af hvilke Østifternes
Husm andskreditforening er den ene.
De forløbne halvhundred Aar har tilfulde godtgjort, at man
valgte rigtigt. Thi ikke alene blev ved denne O rdn ing det inden*
og udenlandske Kapitalmarked aabnet for Husmændene uden
anden Begrænsning end den, Sikkerhedshensynet sætter. Men
Husmændene fik Mulighed for, efterhaanden som T iden var inde
dertil, at faa Ansvaret for Ledelsen af deres egne K reditinstitut
tioner i samme Omfang, som andre Samfundsklasser har det. I