39 / 131
36
T idens Spørgsmaal ud fra udoktrinæ re Synspunkter, og mange
interessante M ennesker kom i hans smukke, gæstfri Hjem , hvor
hans H ustru, en D atter af den tidligere Finansm inister D avid,
var den stilfulde Værtinde. Men A rbejdet i Foreningens Tjeneste
gik forud for alt. H an udførte det med Dygtighed og Paapasse*
lighed og erhvervede sig med Aarene et solidt Kendskab til
K reditforeningsforhold, som gjorde ham til en agtet M and inden*
for sit Fag.
Ogsaa det juridiske Element maatte have sin Plads indenfor
Ledelsen, og det var af stor Værdi, at en saa forstandig og
indsigtsfuld M and som Overretssagfører, senere Højesteretssag*
fører
Ludvig Avntzen
allerede fra Starten af kom med i A rbejdet.
H an stammede fra et Præstehjem nær Horsens, havde i 1869
taget ju rid isk Embedseksamen og var nogle Aar senere blevet
Kompagnon hos den kendte Venstrepolitiker, Højesteretssagfører
Octavius Hansen, der nød stor Anseelse og i 1883 var Med*
stifter af den liberale Vælgerforening. Selv havde A rn tzen i sin
Studentertid modtaget en stærk Paavirkning af T idens radikale
Rørelser, først med Aarene omformedes hans Opfattelse i mere
moderat Retning. Men det afgørende er iøvrigt i denne For*
bindelse ikke A rntzens politiske Trosbekendelse. H vad her særlig
vejer til er hans solide juridiske V iden, hans sikre Formsans og
hele retlinede Karakter, der — parret som den var med stor
A rbejdsevne — gjorde ham til en nyttig M and for Foreningen,
ikke m indst i dens første vanskelige Aar. Om vendt tør det siges,
at A rntzen indenfor den til at begynde med baade lille og be*
skedne Husm andskreditforening vandt sig mange af de Erfarin*
ger, der — efter at han i 1889 var gaaet over i Ø stifternes
Landcreditkasse — skulde gøre ham til Skaber af og Formand for
K reditforeningernes staaende Fællesudvalg. A t A rntzen tillige
med Aarene blev en højt anset T illidsmand for adskillige offent*
lige og private Institutioner, skal kun lige nævnes.
D en store Andel,
Rigsdagen
havde haft i Sagens Rejsning og
Gennemførelse, maatte naturligt give sig Udslag i, at flere af
Stifterne var Rigsdagmænd og betegnende nok R igsdagsmænd