Previous Page  40 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 40 / 131 Next Page
Page Background

37

fra forskellige politiske Lejre. Som en Samfundssag var Loven

kommet i Stand paa Rigsdagen, og som en Samfundssag skulde

den føres ud i Livet.

A t

Klaus Berntsen

maatte være med, gav sig saa nogenlunde

af sig selv. Thi faa havde som han Øje for de Muligheder, der

ikke blot materielt, men ogsaa politisk laa gemt for Landbefolk*

ningen i den fremspirende økonom iske Samvirksomhed, der be*

gyndte med Sparekasser, Brandkasser o. 1. og efterhaanden førte

over i den stadig mere vidtforgrenede Andelsbevægelse. Som

Friskolelærer i H ø jby havde den begavede og samfundsinteres*

serede M and arbejdet med samme Iver for sin Egns økonom iske

U dv ik ling som for dens aandelige Vækkelse, og han sad alle#

rede dengang inde med adskillige Tillidshverv, enten det nu var

som Bestyrelsesmedlem eller som Revisor, for slet ikke at tale

om hans politiske V irksomhed. H ertil kom hans om fattende

Personal* og Lokalkendskab, der i høj G rad skulde komme

Foreningen til Nytte.

Indenfor Husm andsstanden havde Berntsens N avn tilmed i de

A ar en sjælden god Klang. H an talte jævnlig dens Sag, ogsaa

overfor klasseegoistiske Tendenser hos Bønderne, og nærede paa

ingen Maade Ønske om, at Fremskridtet skulde begrænses til

Gaardmændene, hvilket ogsaa vilde være kortsynet Politik, da

Betingelserne for et sejrrigt U dfald af den Kamp, han som en

af »de tre fynske Frihedshelte« var med til at føre mod det

gamle politiske System, maatte være, at der skabtes

en bred de=

mokratisk Front

med det størst mulige Sammenhold indadtil, et

Sammenhold, der eksempelvis indenfor Andelsbevægelsen kom

til at give sig Udslag i, at hver Interessent fik nøjagtig den

samme Stemmeret, hvad enten hans Kobesætning — eller hvad

det nu kunde dreje sig om — var stor eller lille. D en politiske

Kamp stod dengang i første Række for eller imod Folketings*

parlamentarismen. Gaardmænd og Husmænd kæmpede sammen

mod Reaktionen, virksom t bistaaet af Byernes A rbejderhære.

Men det var Bønderne, der bestemte Farten og Retningen, og

da Sejren først var vunden, lod det sig derfor ikke længere