![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0041.jpg)
38
gøre at holde Hæ rene sammen. H usmændene havde i mangt og
meget deres særlige Interesser at varetage. De fik egne Førere
og kom paa adskillige Om raader i Opposition til deres gamle
allierede. Men Ø stifternes Husm andskreditforenings Opgave: at
skaffe de m indre E jendomsbesiddere paa Landet billige Prioritets*
laan var saa velgørende upolitisk, og indenfor dens Ledelse
kunde Klaus Berntsen, hvis muntre fynske Lune og Sans for
Dagliglivets smaa Pudsigheder aldrig fornægtede sig, arbejde i
fuld Forstaaelse med Mænd af andre politiske Anskuelser, indtil
han i 1908 maatte nedlægge sit H verv ved Overtagelsen af
Stillingen som Indenrigsm inister i det første M inisterium Neer*
gaard.
Som Berntsen var
N . Andersen
Fynbo, og i Veltalenhed kunde
han næsten maale sig med ham, omend ikke i Evne til at rive
en Forsamling med sig. Men iøvrigt havde de to af Temperament
yderst forskellige Mænd, der kæmpede drabelige Slag imod hin*
anden i de fynske Sogne, ikke mange L ighedspunkter. Lige saa
sprudlende livlig den ene var med sin Evne til formelig at ryste
V ittigheder ud af Æ rmerne, lige saa sindig og afmaalt var
den anden. U d en Slagkraft var Andersens Agitation ikke, men
den virkede næsten m indst paa hans Standsfæller, idet den in*
telligente, velklædte Bonde, som E. W ulff skriver i en Biografi,
aandelig talt var dem for kjoleklædt. Som Gaardfæster i H u sby
under W edellsborg blev han i 1854 Medlem af Sogneraadet,
hvis Formand han var i en Aarrække, og herfra gik Vejen vi*
dere til Folketinget, af hvilket han med et Par A fb ryd elser var
Medlem fra 1858 til 1895. Fra først af sluttede A ndersen sig til
Bondevennernes Kres. Men som en af »de syv vise Bønder«
skilte han sig senere ud fra I. A . Hansen for efterhaanden fuldt
og helt at slutte sig til Højre, hvilket belønnedes med et Danne*
brogstegn — højere kunde en Bonde i de Dage ikke naa. Dog,
H øjre maatte i Provisorietiden være taknem lig for hver en Bonde*
mand, der blev dets Sag tro, og A ndersen fik ikke blot ad Aare
sit R idderkors, men kunde i 1886 flytte til K øbenhavn som
Indehaver af en Klasselotterikollektion. Som Agitator kunde han