18 / 341
K L A S S I C I SME N S B Y
3 5 9
Udsigt fra Holmens Kanal mod Christiansborg Slot. Til venstre Holmens Kirke, til højre Peschiers
gaard (nu Landmandsbankens ejendom), som hørte til de anselige patriciergaarde, hvormed
Harsdorff prægede byen efter branden 1795. Tegning af H. G. F. Holm ca. 1850, i Bymuseet.
hul i husrækken, og muren bidrog til at binde de enkelte bygninger i gaden sam
men til den eftertragtede helhed. Den moderne tids prangende udstillingsvinduer
kendtes ikke. De fleste butikker laa i kælderen, og butikkernes døre og vinduer
var stemt af med de øvrige etagers vinduer. Naar butikken var lukket, stængede
man vinduer og dør med skodder. Intet forstyrrede da den arkitektoniske enhed.
Først i slutningen af Frederik V I ’s tid rykkede butikkerne op i stuen og søgte
ved kraftige ydre midler at vække den forbipasserendes opmærksomhed.
Indgangene til husene var som oftest gennem ret smalle og høje døre. Da
myndighederne ikke tillod store udvendige trapper af hensyn til gadetrafikken,
maatte trinene lægges ind i huset, og selve døraabningen maatte være høj og
smal. I større huse - navnlig i saadanne hvor der var købmandsvirksomhed —
fandtes dybe porte. De talrige portaabninger gav datidens gadebillede sit karak
teristiske præg.
Det nye København var ikke en enkelt mands værk. Det skabtes af en række
dygtige og kunstnerisk begavede arkitekter og bygmestre. Alle disse mænd havde
gaaet i den samme skole, og de var mere eller mindre elever af klassicismens
foregangsmand i Danmark C. F. Harsdorff.