Previous Page  18 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 341 Next Page
Page Background

K L A S S I C I SME N S B Y

3 5 9

Udsigt fra Holmens Kanal mod Christiansborg Slot. Til venstre Holmens Kirke, til højre Peschiers

gaard (nu Landmandsbankens ejendom), som hørte til de anselige patriciergaarde, hvormed

Harsdorff prægede byen efter branden 1795. Tegning af H. G. F. Holm ca. 1850, i Bymuseet.

hul i husrækken, og muren bidrog til at binde de enkelte bygninger i gaden sam­

men til den eftertragtede helhed. Den moderne tids prangende udstillingsvinduer

kendtes ikke. De fleste butikker laa i kælderen, og butikkernes døre og vinduer

var stemt af med de øvrige etagers vinduer. Naar butikken var lukket, stængede

man vinduer og dør med skodder. Intet forstyrrede da den arkitektoniske enhed.

Først i slutningen af Frederik V I ’s tid rykkede butikkerne op i stuen og søgte

ved kraftige ydre midler at vække den forbipasserendes opmærksomhed.

Indgangene til husene var som oftest gennem ret smalle og høje døre. Da

myndighederne ikke tillod store udvendige trapper af hensyn til gadetrafikken,

maatte trinene lægges ind i huset, og selve døraabningen maatte være høj og

smal. I større huse - navnlig i saadanne hvor der var købmandsvirksomhed —

fandtes dybe porte. De talrige portaabninger gav datidens gadebillede sit karak­

teristiske præg.

Det nye København var ikke en enkelt mands værk. Det skabtes af en række

dygtige og kunstnerisk begavede arkitekter og bygmestre. Alle disse mænd havde

gaaet i den samme skole, og de var mere eller mindre elever af klassicismens

foregangsmand i Danmark C. F. Harsdorff.