19 / 341
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Harsdorffs hovedindsats som bygmester ligger forud for branden i 1795.
A lligevel naaede han inden sin død i 1799 at give tegning til flere monumentale
bygninger, der indtil den dag i dag har bevaret deres yndest. H vad han ikke
naaede i levende live, fuldførte hans mange elever. Forrest blandt Harsdorffs
egne arbejder fra tiden efter den store brand staar ubetinget Kolonnaden paa
Amalienborg med tydelige spor af den græske paavirkning, som Harsdorff efter-
haanden kom under indflydelse af. T il Kolonnaden anvendte han den joniske
søjle, og ovenværket var ligeledes i ren græsk stil. Kolonnaden var bestemt til
forbindelsesbygning mellem de to rokokopalæer, hvortil kongefamilien efter
Christiansborg slotsbrand var flyttet. I palæet til venstre boede Christian V I I ,
og i palæet til højre havde kronprins Frederik sin residens. D a Kolonnaden blev
planlagt, haabede man i løbet af faa aar at faa Christiansborg Slot genopført.
Kolonnaden blev derfor opført i træ. M en dette haab glippede. V ed værkets
planlæggelse sørgede Harsdorff for at hæve løngangen saa højt, at udsigten til
Amalienborg slotsplads med Salys rytterstatue af Frederik V blev holdt fri.
A f andre større arbejder fra Harsdorffs seneste aar maa nævnes Løveapoteket
paa Amagertorv, bygget 1796 for apoteker J. G. L. Manthey (senere ombygget)
og storkøbmanden Peschiers gaard i Holmens K anal (den nuværende land
mandsbankbygning). Ogsaa i denne gaard, hvis opførelse blev paabegyndt i
1796, findes græske motiver, nemlig de korinthiske pilastre. Huset er siden blevet
ombygget af G. F. Hetsch, idet en ny etage er blevet paaført og pilastrene hævet.
Trods ændringerne bærer huset dog stadig præg af sin oprindelige bygmester.
For en anden af Københavns matadorer, nemlig agent Erichsen, byggede
Harsdorff ligeledes en pragtfuld gaard. Det Erichsen’ske Palæ paa Kongens
Nytorv blev paabegyndt i Harsdorffs sidste leveaar, og han opnaaede ikke at
se det færdigt. Karakteristisk for bygningen er den store søjleloggia, paladiansk
i opbygningen, men med græske detaljer. Utvivlsomt er Harsdorff gaaet til løs
ningen af denne opgave med særlig interesse. Den gav ham en kærkommen
lejlighed til at fuldende den indramning af Kongens Nytorv, som han havde
arbejdet saa ihærdigt paa i den foregaaende periode. M ed Komediehuset paa
den ene side og den gamle holsteinske gaard (i 1800 ombygget til »Hotel du
Grand Nord«) paa den anden side fremtraadte Det Erichsen’ske Palæ langt
magtfuldere, end man nutildags har indtrykket af, efter at Komediehuset har
givet plads for den moderne brede Holmens Kanal. I Harsdorffs dage, da plad
sen var smallere, dannede Det Erichsen’ske Palæ en naturlig afslutning paa
Kongens Nytorv mod syd og bidrog i høj grad til at fremhæve det gamle torvs
fornemme arkitektoniske helhed.