24 / 341
K L A S S I C I SME N S B Y
363
Slaget paa Rheden den 2. april 1801. Billedet er set over orlogsværftets bygninger, blandt hvilke
man især bemærker Nyholms kran, imod de kæmpende flaader, de danske blokskibe mod de
engelske linjeskibe og fregatter. Maleri af C. A. Lorentzen, Frederiksborgmuseet.
i Europa, og det ene efter det andet af de europæiske lande var blevet trukket
med ind i kampen. Det dansk-norske monarki havde hidtil formaaet at holde
sig uden for det store opgør, og som neutral magt havde man lidt efter lidt
overtaget en ikke ringe, del af de europæiske søtransporter. Dette forhold var
i sig selv egnet til at fremkalde misundelse hos de krigsførende magter, men
afgørende for de fremmede stormagters stilling til den dansk-norske søfart var
dog først og fremmest hensynet til deres egen interesse. Saa de deres fordel i
den neutrale handel, beskyttede de den, og var det modsatte tilfældet, gik de
til angreb. Efter at Frankrig havde mistet sin flaade, blev man fra fransk side
interesseret i de dansk-norske handelsskibes ladninger, og dette fremkaldte øje
blikkelig engelsk mistænksomhed. Fra dansk side søgte man at lade bevæbnede
krigsskibe følge handelsskibene, men englænderne krævede ret til at visitere
skibene, selv om de sejlede i konvoj, og efter flere sammenstød maatte Dan
mark i aaret 1800 bøje sig for de engelske krav. Under den modsætning, der
herved udviklede sig over for England, saa Danmark sig om efter forbunds
fæller og fandt en saadan i Rusland, hvor Czar Paul stod som leder af en absolut
anti-engelsk politik. Følgen blev et neutralitetsforbund mellem Danmark, Rus
land, Sverige og Preussen, hvori medlemmerne forpligtede sig til at lade deres
skibe gaa i konvoj, at nægte fremmede stater visitationsret og at hævde sæt