Previous Page  26 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 341 Next Page
Page Background

K L A S S I C I SME N S B Y

365

om bord paa Flaadebatteri nr. 1. Paa inderrheden fandtes en reserve bestaaende

af to linieskibe, 1 fregat og 2 brigger under anførsel af kommandørkaptajn Steen

Bille. Denne afdeling kom ikke i aktiv kamp.

Den engelske kampstyrke bestod af 35 skibe, hvoraf 11 linieskibe, og der

var henved 9000 krigsvante mand om bord. Overmagten var saaledes knusende,

men heltemodigt tog man kampen op. Nelson blev sat i spidsen for angrebs­

styrken om bord paa linieskibet Elefanten, og han besluttede at begynde kam­

pen fra syd, længst borte fra Trekroners kanoner. 1. april lettede han anker og

stod for en nordlig brise ned gennem Hollænderdybet til en ankerplads syd

for Middelgrunden. Om natten foretog englænderne - uset af de danske skibe

- en nødvendig rekognoscering, og da vinden sprang om i sydøst, stod den

engelske flaade skærtorsdag d. 2. april atter nordpaa gennem Kongedybet. Nelson

havde lovet den øverstkommanderende at afslutte kampen i løbet af 1 time, men

forsvaret var saa kraftigt, at slaget varede ikke mindre end 5I/2 time.

Ved dygtig manøvrering lykkedes det Nelson at faa sine skibe anbragt i en

fordelagtig position, og snart var kampen i fuld gang. Det var Nelsons plan

at ødelægge de danske skibe et efter et fra syd mod nord, og Prøvestenen, der

laa længst imod syd, fik det glatte lag af alle de forbipasserende engelske krigs­

skibe. Fra dansk side svarede man saa længe, der endnu var en kanon, der

kunde anvendes, og tilstrækkeligt mandskab til at betjene skytset, og det lykke­

des de smaa danske fartøjer at tilføje de engelske skibe betydelige tab. Enkelte

af dem gik endog paa grund i det vanskelige farvand. Ogsaa kanonerne fra

Trekroner gjorde lyst i de engelske rækker. Den engelske overkommando havde

allerede forlængst givet signal til kampens afblæsning, men Nelson satte kikker­

ten for det blinde øje og nægtede at se signalet. D a kampen trak ud, besluttede

Nelson at gribe til et krigspuds. En engelsk parlamentær blev sendt i land med

besked om, at de tilfangetagne danske skibe med deres mandskab vilde blive

sprængt i luften, hvis der ikke blev givet dansk ordre om indstilling af skyd­

ningen. Kronprins Frederik, der først havde fulgt kampens forløb fra batteriet

Sixtus og siden fra Langelinie, besluttede at afblæse kampen uden at have spurgt

den øverstkommanderende til søs. Nelson fik herved lejlighed til at trække sine

haardest medtagne skibe ud af kampzonen. Paa det tidspunkt var henved

^4

af de danske skibe gjort ukampdygtige, og en stor del af mandskabet var faldet.

Overmagten havde været for stor.

Den hæderfulde kamp medførte, at englænderne var villige til at forhandle

om vaabenstilstand. Forhandlingerne førtes paa Amalienborg, hvor Nelson blev

modtaget af kronprins Frederik. 9. april 1801 blev vaabenstilstanden afsluttet.