K L A S S I C I SME N S B Y
365
om bord paa Flaadebatteri nr. 1. Paa inderrheden fandtes en reserve bestaaende
af to linieskibe, 1 fregat og 2 brigger under anførsel af kommandørkaptajn Steen
Bille. Denne afdeling kom ikke i aktiv kamp.
Den engelske kampstyrke bestod af 35 skibe, hvoraf 11 linieskibe, og der
var henved 9000 krigsvante mand om bord. Overmagten var saaledes knusende,
men heltemodigt tog man kampen op. Nelson blev sat i spidsen for angrebs
styrken om bord paa linieskibet Elefanten, og han besluttede at begynde kam
pen fra syd, længst borte fra Trekroners kanoner. 1. april lettede han anker og
stod for en nordlig brise ned gennem Hollænderdybet til en ankerplads syd
for Middelgrunden. Om natten foretog englænderne - uset af de danske skibe
- en nødvendig rekognoscering, og da vinden sprang om i sydøst, stod den
engelske flaade skærtorsdag d. 2. april atter nordpaa gennem Kongedybet. Nelson
havde lovet den øverstkommanderende at afslutte kampen i løbet af 1 time, men
forsvaret var saa kraftigt, at slaget varede ikke mindre end 5I/2 time.
Ved dygtig manøvrering lykkedes det Nelson at faa sine skibe anbragt i en
fordelagtig position, og snart var kampen i fuld gang. Det var Nelsons plan
at ødelægge de danske skibe et efter et fra syd mod nord, og Prøvestenen, der
laa længst imod syd, fik det glatte lag af alle de forbipasserende engelske krigs
skibe. Fra dansk side svarede man saa længe, der endnu var en kanon, der
kunde anvendes, og tilstrækkeligt mandskab til at betjene skytset, og det lykke
des de smaa danske fartøjer at tilføje de engelske skibe betydelige tab. Enkelte
af dem gik endog paa grund i det vanskelige farvand. Ogsaa kanonerne fra
Trekroner gjorde lyst i de engelske rækker. Den engelske overkommando havde
allerede forlængst givet signal til kampens afblæsning, men Nelson satte kikker
ten for det blinde øje og nægtede at se signalet. D a kampen trak ud, besluttede
Nelson at gribe til et krigspuds. En engelsk parlamentær blev sendt i land med
besked om, at de tilfangetagne danske skibe med deres mandskab vilde blive
sprængt i luften, hvis der ikke blev givet dansk ordre om indstilling af skyd
ningen. Kronprins Frederik, der først havde fulgt kampens forløb fra batteriet
Sixtus og siden fra Langelinie, besluttede at afblæse kampen uden at have spurgt
den øverstkommanderende til søs. Nelson fik herved lejlighed til at trække sine
haardest medtagne skibe ud af kampzonen. Paa det tidspunkt var henved
^4
af de danske skibe gjort ukampdygtige, og en stor del af mandskabet var faldet.
Overmagten havde været for stor.
Den hæderfulde kamp medførte, at englænderne var villige til at forhandle
om vaabenstilstand. Forhandlingerne førtes paa Amalienborg, hvor Nelson blev
modtaget af kronprins Frederik. 9. april 1801 blev vaabenstilstanden afsluttet.