28 / 341
K L A S S I C I SME N S B Y
367
Det engelske bombardement af København i 1807 foraarsagede navnlig i natten mellem 4. og
5. september stor skade i byen, og især gik det ud over kvarteret omkring Vor Frue Kirke, ligesom
selve denne brændte. Det her gengivne billede er set fra den anden side søerne. Samtidigt stik af
N. Truslev.
Tilsit i 1807 enedes de to monarker om at opfordre Danmark til at lukke sine
havne for den engelske handel. Afslog man opfordringen, skulde man tvinge
landet med magt.
Den danske regering haabede til det sidste, at riget kunde holdes uden for
stormagtskrigen. Glippede denne politik, var man imidlertid klar over, at Dan
mark maatte søge forbund med England. Den umiddelbare følge heraf vilde
blive hertugdømmernes og Jyllands besættelse af franske tropper. Paa den anden
side haabede man, at man ved hjælp af flaaden og med støtte fra England kunde
hindre enhver landgang paa Sjælland og en afskæring, af forbindelsen med
Norge. Kastede man sig derimod i armene paa Napoleon, vilde den dansk
norske søhandel gaa til grunde, forbindelsen mellem den danske og den norske
rigsdel blive afskaaret og flaaden gaa tabt. Ulykkeligvis holdt man for længe
fast ved den traditionelle neutralitetspolitik, og man sørgede ikke for i tide at
orientere England om sine politiske hensigter. Følgen var, at England med
mistro fulgte den danske regerings kurs. Da man ikke et øjeblik tvivlede om,
at Napoleon pønsede paa at sætte sig i besiddelse af den danske flaade for at
bruge den imod England, besluttede den engelske regering under Cannings