33 / 341
372
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
helte at kiæmpe imod ilden i en regn af bomber og de øvrige rædselsredskaber,
som styrtede ned over dem og derved freistes mangen en bolig, som staar endnu
den dag i dag. Natten var oplyst af de brændende, ødelæggende ildkugler og
slangeagtige raqvetter som krydsede over den ulykkelige stad, som udstødte skrig
og jammerlyd.«
Fra alle sider bestormedes Peymann med anmodninger om at standse kam
pen. Forpint af situationen og af de saar, han havde tildraget sig under de
sidste dages kampe, besluttede han at give op. 7. september undertegnedes
kapitulationen. Englænderne fik ret til at holde Fiolmen og Kastellet besat i
6 uger. Hele flaaden og alle magasiner skulde udleveres. Det lykkedes ikke inden
overgivelsen at faa disse ødelagt, og store forraad faldt i englændernes hænder.
Ialt toges som bytte 17 linieskibe, 12 fregatter, 8 brigger samt nogle mindre
fartøjer. Det var en sorgens dag for hovedstadens befolkning, da de stolte skibe
forlod deres sædvanlige ankerplads for at drage ud paa de store have under
fremmed flag. Det sved ogsaa i hjerterne, da engelske soldater med haard haand
ødelagde de faa skibe, der var under bygning paa Holmens beddinger. Under
besættelsen kunde man i Københavns gader møde smaa grupper af englændere,
der interesseret saa paa byen. »Et nedværdigende øjekast var i alm. det eneste
mærke, ved hvilket Kjøbenhavns indbyggere lode fjenden føle deres billige
harme over hans troløse og grusomme adfærd,« udtalte kirurgen Henrich Calli-
sen et par aar efter. D a de 6 uger var gaaet, forlod fjenden Sjælland.
Meddelelsen om hovedstadens kapitulation vakte bestyrtelse i hovedkvar
teret. Kronprinsen havde haabet, at byen kunde holde sig i mindst 3 maaneder.
Napoleon rasede over, at flaaden uskadt var faldet i englændernes hænder.
Harmen vendte sig mod den ulykkelige kommandant, der paa eget ansvar havde
undertegnet kapitulationen. En nedsat kommission fradømte Peymann ære,
liv og gods. Kronprinsens harme var dog hastigt opblussende, og hans vel
kendte menneskelighed gjorde sig ogsaa gældende i dette tilfælde. Dommen
ændredes til afsked i unaade, og da Napoleons skæbne var beseglet, tilstod man
den gamle officer pension, ligesom han paa forskellig maade modtog beviser
paa kongens velvilje.
Paa baggrund af den uforfærdede modstand under kampene d. 2. april 1801
ser de militære operationer i sommeren 1807 sørgelige ud. Ansvaret herfor kan
dog ikke alene lægges paa hovedstadens beboere, men paa regeringen, der i de
forløbne aar havde ført en baade fantasiløs og uenergisk politik. T il trods for at
hele Europa stod i brand, lod man Sjælland med den vigtige flaadebase Køben
havn ligge ubeskyttet, og man foretog sig intet for at redde flaaden, da faren