3 7 8
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
alerne slap op. Paa hans forslag blev Hørsholm Slot nedbrudt i aarene efter
18 1o, og han fik ligeledes udvirket resolution til at forsyne sig med det fornødne
marmor fra den ufuldendte kirke i Frederiksstaden. I det hele taget udviste
C . F. Hansen stor snille med hensyn til at klare sig med de materialer, der var
for haanden, og hans sparsommelighed skaffede ham Frederik V I ’s absolutte be-
vaagenhed. Ogsaa arbejdskraften voldte mange bekymringer, men man klarede
sig med militær assistance.
I 1809 kunde man rejse taget over hovedfløjen, i 1812 fulgte taget over den
søndre og den vestre fløj efter, og i 1816 var ligeledes den nordre fløj under tag.
Samtidig havde man paabegyndt det indre arbejde, navnlig kongetrappen, der
blev anbragt i hovedfløjen (tidligere i sydfløjen) og dronningetrappen i nord
fløjen. I 1828 stod slottet forsaavidt færdigt, som dets hovedetage blev taget i
brug i anledning af brylluppet mellem Frederik V F s datter Vilhelmine og prins
Frederik ( V I I ) . I de følgende aar arbejdede man ivrigt videre paa den indre
udsmykning, der først blev afsluttet i den følgende periode.
G. F. Hansens nærmeste medarbejder ved slottets opførelse var hans sviger
søn, den i Tyskland fødte og i Paris og Italien uddannede arkitekt G. F. Hetsch,
der navnlig forestod den indre dekoration. Desuden knyttedes en række natio
nale kunstnere til arbejdet. Det var kongens ønske, at danske kunstnere skulde
udsmykke slottet. Allerede tidligt søgte man forbindelse med Thorvaldsen. Han
lovede beredvilligt at yde sit bidrag, men der gik aar og dag, inden arbejderne
blev afleveret. Thorvaldsens hovedbidrag var
4
cirkelrunde relieffer til hoved
portalen, 2 karyatider i marmor til tronstolen og en marmorfrise forestillende
Alexanders indtog i Babylon til anbringelse i det saakaldte mellemværelse ved
riddersalen. Billedhuggeren H . E. Freund leverede en frise med et nordisk myto
logisk motiv, den saakaldte ragnarokfrise, medens H. V . Bissen leverede frisen til
riddersalen over emnet »Ceres og Bachus bringer menneskeheden velvære og
glæde«. Bissens arbejde,'der først blev afleveret i i
84
i, gik til grunde ved bran
den i 1
884
. De to andre friser blev reddet nogenlunde.
Desuden engageredes adskillige malere. Oprindelig havde man tænkt at be
tro N. A . Abildgaard en væsentlig del af de repræsentative billeder, men han
døde, inden arbejdet var paabegyndt. I stedet for overdrog man C. W . Eckers-
berg at male
4
store historiske billeder med emner fra det oldenborgske konge
hus’ historie. Billederne anbragtes i tronsalen og var færdige til 1828. I 1831
modtog Eckersberg bestilling paa
4
andre historiske malerier til riddersalen, men
da de blev afleveret i i
84
i, ophængtes de i stedet for i parolsalen. A lle disse bil
leder reddedes ved branden. A f andre malere, der var beskæftiget paa slottet,