37 / 341
3 7
6
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
praktiske daglige krav. M an fik nu adskilte sove- og opholdsstuer og eventuelt
en særlig spisestue.
V ed siden af det private byggeri kendetegnedes perioden ved et omfattende
offentligt byggeri. Endnu i 1807 henlaa Christiansborg Slot som en malerisk
ruin. »Høje, uformelige murstensmasser, fulde af græs og buskværk lige op til
toppen, men gennembrudte paa alle kanter og ravende; naar maanen gennem
drivskyer skinnede paa dem, var det et skønt, vildt syn« (Fr. Hammerich).
Tabet af det prangende barokslot havde gjort et stærkt indtryk paa den køben
havnske befolkning, og betydelige beløb var indkommet som frivillige gaver til
opførelse af en ny kongeborg. Desuden manglede hovedstaden et raadhus. Paa
12. aar var byens øvrighed indlogeret i generalpostdirektionens gaard paa Køb-
magergade og paa Charlottenborg, og pladsmangelen var følelig. Endvidere laa
byens hovedkirke og hele universitetskvarteret hen som ruiner. Medens der ikke
var tvivl om, at V o r Frue K irke maatte genopføres, besluttede man i 1805 at ned
lægge Nikolaj K irke og ophæve sognet. Taarnet blev nødtørftig istandsat og taget
i brug som vagttaarn, medens selve kirkeruinen fjernedes. Paa den tidligere
kirkeplads rykkede slagterboderne ind.
Naar genopbygningen efter 1807 kom til at foregaa i langsom takt, var grun
den den ganske simple, at krigen stillede sine uundgaaelige krav. Heroverfor
maatte alle andre hensyn vige. Hertil kan føjes den almindelige fattigdom som
følge af næringslivets hensygnen, og vanskelighederne ved at faa de fornødne
udenlandske materialer frem. Den almindelige krigstilstand i Europa hindrede
den tidligere tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, og den danske stats efter-
haanden ødelagte pengevæsen virkede heller ikke tiltrækkende paa de fremmede.
Den indfødte haandværker maatte derfor selv klare problemerne. D a freden
vendte tilbage i i
8
i
4
, indtraadte nogen bedring. Arbejdet kom langsomt igang.
Materialer kunde paany fremskaffes. Dog skulde der komme til at gaa adskil
lige aar, inden alle spor af katastrofen fra 1807 var udslettet. Saa sent som i 1818
udtalte en ung præst (R . Ussing), der aflagde hovedstaden et besøg, at der endnu
henlaa saa meget i ruiner, »at kun lidet siden aaret 1810 var forandret til det
bedre, og at der endnu en lang tid vilde blive sørgelige minder om rædslerne
fra 1807«.
I aaret 1800 var det blevet bestemt, at landbygmesteren fra A ltona C . F.
Hansen skulde forestaa genopførelsen af Christiansborg Slot, og i 1803 nedsattes
den kommission, der i de følgende
42
aar førte tilsyn med det store bygningsværk.
Det var planen at anvende de gamle fundamenter og mure og lade det tid
ligere firefløjede barokslot genopstaa i moderne klassisk stil. Vestfløjen med taar-