41 / 341
380
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
led i slottets hovedfacade. Kirkerummet var kvadratisk og overdækket af en flad
kuppel. Hovedportalen bestod af
4
joniske søjler bærende en fronton. Bygningen
er inspireret af det Harsdorffske kapel ved Roskilde Domkirke. Kirken blev ind
viet i Frederik V I ’s nærværelse ved tusindaarsfesten for kristendommens ind
førelse pinsesøndag 1826.
O p mod bagsiden af slotskirken laa omkring aarhundredskiftet en remise
bygning med smedje og i forlængelse heraf nogle temmelig medtagne staldbyg
ninger fra Christian V I ’s tid. Det lykkedes C . F. Hansen at faa staldbygningerne
nedrevet og remisebygningen ombygget, saaledes at udsigten til slottet og ride
huset blev fri fra Gammel Strand. Remisebygningen kaldtes efter ombygningen
den kgl. vogngaard, og med den som kerne opførtes i den følgende periode Thor-
valdsens Museum.
Slotsbygningskommissionen af 1803 havde ogsaa til opgave at føre tilsyn med
de andre offentlige bygninger, som det blev betroet C . F. Hansen at opføre. A f
disse var det nye Dom- og Raadhus det mest presserende. Oprindelig tænkte man
paa at indrette de fornødne lokaler for domstolen i en fløj af Christiansborg og
senere paa Nikolaj Plads, men disse forslag blev opgivet til fordel for en plan,
udkastet af Harsdorff, gaaende ud paa at anbringe et forenet raad- og domhus
paa det gamle Vajsenhus grund. Harsdorff døde, inden sagen blev afgjort, og
det blev C. F. Hansen, der førte Harsdorffs forslag til sejr.
Det nye Raad- og Domhus opførtes paa en godt 4500 m2 stor grund med
hovedfacaden mod Nytorv og ellers ud mod Stutterigade og Kattesundet. Ind
gangen fandt sted gennem en port, foran hvilken var anbragt 5 joniske søjler,
der bar en frontespice. Denne skulde oprindelig have været smykket med det
terrakottarelief forestillende Jupiter paa Olympen, som anbragtes i frontespicen
paa Christiansborg, udført af G. Borup efter Thorvaldsens skitse. Frontespicen
forblev nu tom. I stedet for anbragtes indskriften: Med lov skal man land bygge.
Huset, der var opført i klassisk stil med mørtelpudsede vægge, havde to etager,
der rummede to meget smukke sale. I Stueetagen ud mod den store forhal fand
tes magistratens sal, og paa 1. sal ud mod Nytorv installeredes Den kgl. Lands
over- samt Hof- og Stadsret. De 32 mænds forsamling fik anvist lokale ud mod
Kattesundet. Samtidig med domhuset opførtes af samme arkitekt paa den anden
side af Slutterigaden med facade mod denne gade og mod Hestemøllestræde
Det civile Arresthus, der blev forbundet med Raadhuset med to overdækkede
gange, der førte over Stutterigaden. Grundstenen blev nedlagt i 1805, men først
1o aar senere blev Arresthusets kapel indviet, og i 1817 var selve Raad- og Dom
huset færdig til indflytning.