Previous Page  43 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 341 Next Page
Page Background

382

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

opførtes paa den gamle V o r Frue Skoles grund paa hjørnet af Dyrkøb og Fiol­

stræde en anden bygning af C . F. Hansen (kaldet Trøstens Bolig, siden Soldins

Stiftelse), der ligeledes passede smukt ind i de klassiske omgivelser.

Arkitekten kunde herefter gaa igang med selve kirken. Betydelige dele af

murene og taarnet stod endnu, men man gav ham ganske frie hænder. A f den

tidligere gotiske kirkeruin, rejste sig en helt ny kirke i streng klassisk stil. Medens

de 6 kannelerede søjler foran hovedindgangen vidner om græsk paavirkning,

fremtræder den øvrige kirke som et udpræget romersk bygningsværk. Det svære

taarn, der efter arkitektens ønske afsluttedes med et fladt tag og et forgyldt kors,

er udpræget romersk. Hovedindgangen blev smykket med en tempelportal, hvor­

over var anbragt en frontespice med en terrakottagruppe forestillende Johannes

prædiker i ørkenen, modelleret af flere kunstnere. En væ ldig apsis afslutter byg­

ningen bagtil. I det indre blev hovedskibet overdækket af en tøndehvælving, der

hvilede paa 28 doriske søjler, anbragt paa sideskibenes gennembrudte mure.

K irken udsmykkedes med en række kunstværker af Thorvaldsen, og arbejdet

med disse, der interesserede kunstneren meget, hindrede ham i at levere saa

mange arbejder til Christiansborg Slot. Hovedværkerne er kristusfiguren i alter­

rundingen, de 12 apostle langs sideskibene og den knælende daabsengel med

muslingeskallen. V o r Frue K irke er ikke blot et mindesmærke over C . F. Hansens

rolige og regulære bygningsstil, men ogsaa et sjældent monument over Thor-

valdsens kirkelige billedhuggerkunst. Kirken indviedes 7. juni 1829.

Som anført ovenfor fik C . F. Hansen ikke lov til at afslutte pladsen omkring

V o r Frue K irke i sin specielle stilart. Det blev overdraget Peder M alling at bygge

den nye universitetshovedbygning, som han opførte i romantisk gotisk stil. Trods

forskellen i kunstneriske virkemidler formaaede Malling at give sin bygning en

saadan karakter, at den hos beskueren fremkalder et indtryk af sin skabers him­

melstræbende aspirationer, samtidig med at den glider ind i domkirkepladsens

monumentale helhed uden at sprænge den. Den virker snarere som et frisk pust.

Arbejdet paabegyndtes i 1831 og var afsluttet i 1836. Den indre udsmykning

hører hovedsagelig den efterfølgende tid til.

Inden Frederik V I lukkede sin øjne i 1839, oplevede han at se sporene fra

branden i 1795 og fra bombardementet i 1807 udslettet, og de mistede gamle

prunkbygninger erstattet med nye. A f hans barndomsby var dog ikke meget

tilbage. Holbergtidens København var i det væsentlige forsvundet, og navnlig

var det gaaet ud over dens huse. En ny hustype havde sejret. Den klassiske by

var opstaaet. Mange af Holbergtidens smalle gyder med de snurrige navne var

ligeledes borte, og adskillige gader var blevet udvidet. A lligevel var der bevaret