49 / 341
3 88
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
fremvækst. Foreløbig indebar dette ingen trusel for København. Takket være
de økonomiske konjunkturer omkring aarhundredskiftet bevarede hovedstaden
sin fremskudte plads. Først da konjunkturerne skiftede, kunde København ikke
holde stillingen.
Aarene 1792-1806 kaldes i almindelighed den glimrende handelsperiode. En
strøm af skibe stod aar efter aar ind gennem toldbodbomløbet og forlod atter
byen, belæsset med varer. I de store - ogsaa arkitektonisk saa imponerende -
pakhuse langs toldboden opmagasineredes mængder af kostbare varer, og fra
de lavloftede købmandskontorer korresponderedes der ivrigt med handelspladser
overalt i Europa og i det fjerne Østen. Den guldstrøm, der fulgte i kølvandet af
de store skibe, samledes ikke blot i de rige købmandsgaarde. Herfra gik den
gennem uendelig mange og smaa kanaler ud i den almindelige omsætning og
bidrog til hele erhvervslivets almindelige opsving.
De økonomisk gode tider for hovedstaden i slutningen af det 18. aarh. var
ingenlunde blot et resultat af den enevældige regerings begunstigelsespolitik, men
i højere grad fremkaldt ved en gunstig international situation. Allerede under
Den amerikanske Uafhængighedskrig (1776 -8 3 ) havde den neutrale dansk
norske handel haft glimrende tider, og da revolutionskrigene brød ud i 1792
vendte de gunstige konjunkturer tilbage. Europas førende søfartsnationer Eng
land, Frankrig, Holland og Spanien forsøgte gensidig at ødelægge hinandens
handel, og de neutrale søfarende nationer fik mulighed for at overtage en væsent
lig del af den internationale vareudveksling. Selv om de krigsførende magter
søgte at lægge den neutrale handel hindringer i vejen, kunde de dog ikke bringe
den ganske til standsning, og aar efter aar stod store handelsflaader Øresund
ind. De usikre forhold fremmede spekulationen og gjorde alle kalkulationer van
skelige. Handel blev et lotterispil, der undertiden kom ud med den store gevinst
og til andre tider gav alvorlige tab. Den københavnske handelsstand forstod
imidlertid paa blændende maade at overvinde alle hindringer, ogsaa den svære
krise, der opstod i London i 1797 som følge af varelagrenes overfyldning, og
som herfra bredte sig til Hamborg og København.
For hvert aar, der forløb af det 19. aarh., taarnede vanskelighederne sig op,
og da Danmark efter det engelske overfald paa København i 1807 erklærede
England krig, var det slut med den dansk-norske neutrale søhandel. Herved var
en af hovedstadens livsaarer klippet over.
D a ulykkerne væltede ind over København, viste det sig først, paa hvilket
skrøbeligt grundlag de sidste aartiers velstand var skabt. De gode tider skyldtes
først og fremmest en gunstig international konjunktur, og den store vareudveks