51 / 341
390
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
A f danske forfattere kom J. Baggesen, Adam Oehlenschlåger og J. L. Heiberg
hyppigt i det Brunske hjem.
De rige gaver, som skænkedes af de københavnske storkøbmænd til offentlige
og velgørende formaal, har ligeledes bevaret deres navne for eftertiden. Efter
branden i 1795 ydede de betydelige bidrag dels til de brandlidte, dels til gen
opførelsen af Christiansborg Slot. Efter slaget paa rheden i 1801 og bombarde
mentet i 1807 skænkede de atter betydelige gaver til de kvæstede og de efter
ladte, ligesom der indgik store bidrag til byens genopbygning og til udrustning
af en ny flaade. Den rige købmand de Coninck skænkede saaledes en fuldt ud
rustet kanonbaad til staten. Endvidere ydedes der gennem testamenter betyde
lige bidrag til det offentlige fattigvæsen eller til velgørende formaal. Saaledes
testamenterede sukkerraffinadør Ladiges i 1805 600.000 rdl. til det københavn
ske fattigvæsen, og grosserer Niels Brock indstiftede legater til et samlet beløb
af ca. 900.000 rdl. Ogsaa Lars W ilder (død 1810) og hofraad Meyer (død
1813) efterlod sig betydelige beløb til velgørende formaal. En særlig interesse
for de fattige udvistes af Niels Ryberg, der i mange aar sad i direktionen for
Opfostringshuset paa Christianshavn, i Vajsenhuset og Den almindelige Pleje
anstalt. Hans sociale interesser fik ligeledes afløb i godsreformer paa de af ham
indkøbte ejendomme Øbjerggaard og Fredriksgave. Selveje blev indført, og
hoveriet blev afløst. Endvidere sørgede han for opførelse af skoler og møller
samt en ny hovedbygning paa Fredriksgave.
Medens storhandelen var fordelt paa henved 80 grosserere og ca. 25 mæglere,
omfattede den københavnske detailhandlerstand i 1798 ca. 1220 selvstændige
forretningsdrivende. De handlende var fordelt paa 5 større handelslav, og ad
gangen til lavene var afhængig af læretid som svend og aflagt interessenteksamen.
Uden for lavene stod omløbere med frugt, brød, brænde etc., der dog kunde
erhverve borgerskab. Medlemmerne af de borgerlige artillerikorps kunde lige
ledes erhverve borgerskab som spækhøkere, jærnkræmmere og værtshusholdere
uden at staa i lavene. Handelspriserne var frie, og der blev kun sat offentlig takst
paa brød og kød. I 1806 ophævedes brødtaksten, undtagen for rugbrød. T il
handelslavene henregnedes ligeledes skippere, pram- og stenførere samt vogn-
mænd. Detailforretningerne var gennemgaaende ret smaa. Dog kunde baade
hørkræmmere og vinhandlere svinge sig op til velstaaende kaar. Under den
højkonjunktur, som hovedstaden oplevede - dels som følge af de internationale
gunstige forhold, dels paa grund af tilstrømning af fremmed arbejdskraft til
genopbygningsarbejdet - havde detailhandlerstanden særdeles gode kaar.