55 / 341
3 9 4
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
sank rivende fra aar til aar. Storkøbmændene kastede sig ligeledes over spekula
tionshandel med byejendomme, der omsattes til hastigt stigende priser. Først
sent skred det offentlige ind. V ed en forordning af 9. juni 1812 søgte man at
hindre jobberiet med ejendomme, og i det væsentlige fik man den utiltalende
handel standset. En ubehagelig følge af denne handel var en betydelig opgang
i huslejen.
Medens krigen lamslog storhandelen, klarede detailhandelen sig bedre, selv
om den ikke undgik at mærke følgerne af de ændrede konjunkturer. Det var
detailhandlerstanden en torn i øjet, at regeringen nedsatte den saakaldte køben
havnske Provideringskommission med det formaal at sikre Københavns borgere
levnedsmidler til saa billige priser som muligt. Kommissionen lagde absolut en
dæmper paa prisernes opadgaaende tendens. Derimod opnaaede detailhand
lerne under krigen udvidet ret til en-gros handel med de varer, som de var
berettiget til at sælge en-detail.
For industri og haandværk fik krigen ingen større direkte betydning. Visse
fabriker fik en højkonjunktur, f. eks. klædefabrikationen, da de udenlandske
varer udeblev, men man evnede ikke at udnytte det vundne forspring. Sukker
raffinaderierne og porcelænsfabriken maatte gaa paa indskrænket drift paa
grund af mangel paa raavarer.
Andre virksomheder klarede sig pænt og benyttede afspærringstiden til at
konsolidere sig. Dette var tilfældet med den københavnske møbelfabrikation og
de nye virksomheder, der oprettedes af de to fremadstræbende forretningsmænd
Jacob Holm og Lauritz Holmblad. Jacob Holm (1 7 7 0 -18 4 5 ), der var søn af
en sjællandsk skoleholder, var begyndt paa bar bund som urtekræmmer paa
Christianshavn i 1794. Forretningen gik godt, navnlig paa provinsen, og i 1805
anlagde den driftige mand en oliemølle. I 1808 føjede han en limfabrik til, i
1809 en sejldugsfabrik, 1810 et sæbesyderi og 1811 en reberbane, og alle virk
somheder gik udmærket. Lauritz Holmblad (17 70 -18 2 7 ) havde overtaget
faderens farveri og udvidede virksomheden med en sæbefabrik. Han anskaffede
sig endog under krigen en dampmaskine til at drive valkeværket.
Under hele krigen var der en skrigende mangel paa bygningshaandværkere,
og det kneb i høj grad at faa paabegyndt det mest nødvendige genopbygnings
arbejde. Regeringen maatte derfor indsætte militær arbejdskraft, men dette gav
anledning til mange stridigheder, bl. a. om lønningerne.
Udskrivningen af indkomstskat i København i 1810 kaster et vist lys over
indtægtsforholdene i København midt under krigen. Det fremgaar af det ind
samlede materiale, at flere af de store handelshuse endnu i 1810 havde betyde