59 / 341
3 98
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
lidt efter lidt gled hovedstaden af hænde. Hamborg øvede takket være sine store
vareforraad og sin større likvide kapital en stærk tiltrækning paa provinskøb
mændene. Baandene mellem provinsen og Hamborg knyttedes fastere for hvert
aar, der gik. Om ikke før saa mærkede København nu følgerne af den fri
sindede handelslovgivning fra slutningen af det 18. aarh.
Disse forskellige samstødende vanskeligheder var for meget for et stort antal
af de gamle handelshuse. Det ene efter det andet maatte standse sine betalinger.
D a freden kom, stod flere af dem meget svagt. M an gjorde et sidste fortvivlet
forsøg med forskellige obligations- og seddelspekulationer, men det gik som
oftest galt. I femaaret 1816-20 gik gennemsnitlig 50 firmaer fallit om aaret, i
femaaret 182 1-25 17 og i femaaret 1826-30 i
4
. Der blev ryddet ganske godt
op i hovedstadens handelsverden.
A f fortidens store handelshuse var Pierre Peschiers allerede meget svækket
i 1810. L. N. Hvidt søgte at redde det, men Peschier døde i 1812 som en
fattig mand. I 1820 maatte ikke mindre end tre af de store firmaer stryge flaget,
nemlig de Coninck og Co., Niels Ryberg og firmaet Trier og Nathanson. A f disse
betalingsstandsninger vakte Rybergs størst opsigt. Huset havde staaet svagt siden
krigen, og de faldende kompriser i 1819 tappede det for dets sidste ressourcer.
Staten rykkede til undsætning, men en række private fordringshavere trak deres
penge ud, og derefter maatte man standse betalingerne. Trier og Nathanson
havde siden krigen været dybt indviklet i vidtløftige pengetransaktioner bl. a. for
statens regning. De stærkt svingende kurser omkring 1819-20 bragte huset til
fald. Hovedkreditorerne var hamborgske pengemænd, og de traf en ordning,
saaledes at virksomheden kunde fortsættes under det gamle navn. I 1831 stand
sede firmaet imidlertid for anden gang sine betalinger. Hermed var dets saga
endelig ude. Ko rt efter maatte handelshuset Erich Erichsen gøre opbud. Fir
maet, der blev drevet i grundlæggerens navn af et par brodersønner, havde ind
ladt sig dybt i pengeforretninger med staten, og adskillige spekulationer var
slaaet fejl. Handelshusets ophævelse i 1833 afsluttede et berømmeligt kapitel
i hovedstadens erhvervshistorie.
Kun ganske enkelte af de store navne, der endnu levede i 18 14, red stormen
af, f. eks. Constantin Brun og I. N. David. Constantin Brun, der først døde i
1836, havde i tide trukket sig ud af den farlige handel og havde konsolideret
sin formue i fast ejendom. David, der levede indtil 1830, fortsatte med handelen
selv efter i
8
i
4
og klarede alle skær, dog med opofrelse af en del af formuen.
Den gamle generations kræfter blev brudt i kampen med de genstridige
konjunkturer under og efter krigen og de vanskelige pengeforhold i og omkring