Previous Page  59 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 341 Next Page
Page Background

3 98

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

lidt efter lidt gled hovedstaden af hænde. Hamborg øvede takket være sine store

vareforraad og sin større likvide kapital en stærk tiltrækning paa provinskøb­

mændene. Baandene mellem provinsen og Hamborg knyttedes fastere for hvert

aar, der gik. Om ikke før saa mærkede København nu følgerne af den fri­

sindede handelslovgivning fra slutningen af det 18. aarh.

Disse forskellige samstødende vanskeligheder var for meget for et stort antal

af de gamle handelshuse. Det ene efter det andet maatte standse sine betalinger.

D a freden kom, stod flere af dem meget svagt. M an gjorde et sidste fortvivlet

forsøg med forskellige obligations- og seddelspekulationer, men det gik som

oftest galt. I femaaret 1816-20 gik gennemsnitlig 50 firmaer fallit om aaret, i

femaaret 182 1-25 17 og i femaaret 1826-30 i

4

. Der blev ryddet ganske godt

op i hovedstadens handelsverden.

A f fortidens store handelshuse var Pierre Peschiers allerede meget svækket

i 1810. L. N. Hvidt søgte at redde det, men Peschier døde i 1812 som en

fattig mand. I 1820 maatte ikke mindre end tre af de store firmaer stryge flaget,

nemlig de Coninck og Co., Niels Ryberg og firmaet Trier og Nathanson. A f disse

betalingsstandsninger vakte Rybergs størst opsigt. Huset havde staaet svagt siden

krigen, og de faldende kompriser i 1819 tappede det for dets sidste ressourcer.

Staten rykkede til undsætning, men en række private fordringshavere trak deres

penge ud, og derefter maatte man standse betalingerne. Trier og Nathanson

havde siden krigen været dybt indviklet i vidtløftige pengetransaktioner bl. a. for

statens regning. De stærkt svingende kurser omkring 1819-20 bragte huset til

fald. Hovedkreditorerne var hamborgske pengemænd, og de traf en ordning,

saaledes at virksomheden kunde fortsættes under det gamle navn. I 1831 stand­

sede firmaet imidlertid for anden gang sine betalinger. Hermed var dets saga

endelig ude. Ko rt efter maatte handelshuset Erich Erichsen gøre opbud. Fir­

maet, der blev drevet i grundlæggerens navn af et par brodersønner, havde ind­

ladt sig dybt i pengeforretninger med staten, og adskillige spekulationer var

slaaet fejl. Handelshusets ophævelse i 1833 afsluttede et berømmeligt kapitel

i hovedstadens erhvervshistorie.

Kun ganske enkelte af de store navne, der endnu levede i 18 14, red stormen

af, f. eks. Constantin Brun og I. N. David. Constantin Brun, der først døde i

1836, havde i tide trukket sig ud af den farlige handel og havde konsolideret

sin formue i fast ejendom. David, der levede indtil 1830, fortsatte med handelen

selv efter i

8

i

4

og klarede alle skær, dog med opofrelse af en del af formuen.

Den gamle generations kræfter blev brudt i kampen med de genstridige

konjunkturer under og efter krigen og de vanskelige pengeforhold i og omkring