63 / 341
402
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
mercelæster (eller 50.000 tons). I 1839 var antallet af skibe ganske vist sunket
til 281, men lastedrægtigheden var ikke mere end godt 15.000 kommercelæster.
Den samme stilstand, som vi har mødt inden for handelen, genfinder man
inden for industri og haandværk. Sukkerraffinaderierne maatte gaa med for
mindsket kraft, og i 1837 var der kun 11 raffinaderier tilbage. Klædevævenes
antal gik ligeledes ned. Det var bl. a. afsætningen til Norge, der svigtede. Det
store navn inden for den københavnske klædefabrikation var J. C . Modeweg
(178 2 -18 4 9 ), der i 1810 havde oprettet en klædefabrik. Han forstod at udnytte
krigskonjunktureme og klarede sig ligeledes igennem statsbankerotten. I 1820
brændte fabrikken, der derefter flyttedes ud til Brede, dels for at udnytte vand
kraften, dels for at skaffe billigere arbejdskraft. M indre kapitalstærke dugmagere
og klædefabrikanter maatte blive i byen og klarede sig kun nødtørftigt, delvis
ved hjælp af Det kgl. Klædeudsalg, der ophævedes i 1837. Ogsaa bomuldsspinde
riet i København sygnede hen. Bomuldsvæver Bonfils havde en blomstrende
virksomhed, men fra midten af 1820erne gik virksomheden tilbage. Bedre gik
det uden for hovedstaden, hvor arbejdskraften var billigere. Derimod trivedes
olieindustrien godt i hovedstaden, og af kongerigets 16 oliemøller i 1837 laa
halvdelen i København. Ogsaa andre industrigrene var i fremgang. I 1831 fik
Hambro bevilling til anlæg af et dampmølleværk til tilberedning af ris og for
maling af korn til eksport. Jacob Holm udvidede stadig sin virksomhed. I
1820erne forpagtede han Wilders Plads og paabegyndte et moderne skibs
byggeri. Som ovenfor anført byggede han for L. N. Hvidts regning det første
danske dampskib, og i 1836 anlagde han paa Christianshavn den første danske
ophalingsbedding. Stadig nye grene voksede frem paa den gamle stamme, f. eks.
hvalfangst og trankogeri. I 1836 optoges de tre sønner i firmaet, der fik navnet
Jac. Holm og Sønner.
En anden foretagsom slægt var familien Holmblad. Lauritz Holmblads
sønner overtog i 1827 sæbefabrikken og det gamle farveri. Sæbefabrikens ejer
blev Jacob Holmblad, der udvidede den med en lakfabrik, en fabrik for spille
kort, en limfabrik og et marvoliekogeri. A lle disse virksomheder overtoges i 1837
af L. P. Holmblad (18 1 5 -9 0 ), der førte virksomheden videre frem. Fra denne
periode kan endvidere nævnes isenkræmmer M . Anker Heegaard ( 1 7 7 6 -1 8 3 7 ),
der i 1828 anlagde et mindre jernstøberi paa Nørrebro, paa basis af hvilket
sønnen Anker Heegaard siden opførte den senere meget kendte københavnske
virksomhed. M ange af de nye forretninger var beskedne set med nutidens øjne,
men grundlaget var sundt, og da først konjunkturerne for alvor begyndte at gaa
opad, gik de en virkelig fremtid imøde.