62 / 341
K L A S S I C I SMEN S B Y
401
byens industrielle opsving og var økonomisk interesseret i virksomhederne paa
Strandmøllen og paa Ørholm.
Naar den københavnske handel omkring 1830erne kunde notere nogen
fremgang, skyldtes det først og fremmest de forbedrede landbrugskonjunkturer.
Der kom efterhaanden bedre landbrugsvarer paa markedet og i stigende kvanta.
Trods fremgangen var det dog tydeligt for alle, at hovedstadens handel var
stagnerende i sammenligning med provinsbyernes. Grosserersocietetet, der fra
1817 var det repræsentative organ for den københavnske storhandel, havde ved
flere lejligheder henledt regeringens opmærksomhed paa forholdene og tog i
1831 paany initiativet og anmodede om nedsættelse af en kommission. Sam
tidig indgav man et andragende, hvori man klagede over de mange afgifter,
der tyngede den københavnske handel. Da klagen ikke hjalp, indgav man i
1834 et nyt andragende, og nogle aar senere henvendte man sig til de raad-
givende stænder i Roskilde. Ved toldloven af 1838 gennemførtes en væsentlig
nedsættelse af en række skibs- og toldafgifter, ligesom auktionsafgifterne i K ø
benhavn blev formindsket. Ogsaa bolværkspengene blev nedsat. A lle disse for
anstaltninger var skridt i den rigtige retning. Derimod kunde man ikke bevæge
regeringen til at foretage ændringer i øresundstoldens satser. Efter den køben
havnske handelsstands enstemmige opfattelse hindrede øresundstolden Køben
havns handel i at blomstre op. Adskillige varer som vin, sukker og tobak blev
gennem øresundstolden ramt saa haardt, at det næsten kunde betale sig for de
københavnske købmænd at tage disse varer hjem fra Hamborg i stedet for fra
produktionsstedet. Jo mere samfærdselsmidlerne forbedredes over land fra Ham
borg nord- og østpaa, jo mere faretruende blev situationen for København, og
provinsbyerne saa deres fordel i at handle i Elbstaden i stedet for at benytte byen
ved Øresund. Regeringen havde imidlertid ringe lyst til at røre ved øresunds
tolden, da man frygtede vanskeligheder med udlandet. Paa handelsstandens
gentagne indstændige anmodninger gik man i begyndelsen af i
84
oeme ind
paa under visse betingelser at nedsætte øresundstolden og at erstatte de skibe
fra København, der medførte ladninger til oversøiske lande, 25 % af indførsels
tolden af de oversøiske ladninger. V ed disse indrømmelser var mulighederne
skabt for en renæssance for den københavnske handel. En skildring heraf hører
det efterfølgende afsnit til.
V il man have et indtryk af tilbagegangen for det københavnske erhvervsliv
fra aarhundredets begyndelse og indtil 1839, behøver man blot at kaste et blik
paa skibstallene. Omkring 1800 opgjordes antallet af hjemmehørende skibe i
København til 327 skibe med en samlet lastedrægtighed af ca. 25.000 kom-