57 / 341
396
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
saasnart freden var genoprettet. Asiatisk Kompagni var saa medtaget, at det
ikke formaaede at udruste skib, men mod en rekognition til Kompagniet fik andre
mere dristige rhedere tilladelse til at udruste en ekspedition. Den første rejse
i 1815 gik godt, men allerede aaret efter var udbyttet mindre. T il sidst viste
det sig, at anstrengelserne ikke gav det forønskede udbytte. T idligere havde
danske skibe altid kunnet gøre fordelagtige handler med hvide danske katuner.
Under krigen havde de engelske bomuldsvarer erobret markedet.
I midten af 1820erne forsøgte W illiam Duntzfeldt, en søn af grundlæggeren
af det berømte handelshus, at genoplive østersøhandelen ved at oprette et Øster-
søisk Kompagni. Det lykkedes ham at opnaa visse begunstigelser, men fore
tagendet vilde ikke rigtig gaa. I stedet for oprettedes en centralkasse, hvor
handelsstanden kunde optage laan. Denne institution klarede sig efter omstæn
dighederne godt og gjorde ikke ringe nytte.
T ilbage af fordums herlighed var den vestindiske handel, som den køben
havnske handelsstand klamrede sig til. Ifølge gældende lovgivning var der
almindeligt forbud mod indførsel af raffineret sukker til Danmark, og raasukker
maatte kun indføres til København og bestemte kvanta til visse andre byer.
Raasukkeret fra Set. Croix maatte kun indføres til København og en mindre
del til Nordamerika. Den aarlige import af raasukker fra Set. Croix beløb sig i
1820erne til ca. 20 millioner pund aarlig. Heraf solgtes halvdelen til inden
landsk forbrug, medens resten eksporteredes i raffineret form til Sverige og
østersøhavnene. Set. Croix sukkeret betød meget baade for den københavnske
handels- og industristand. Københavnske købmænd importerede desuden rom
og kolonialvarer fra Vestindien, og omvendt modtog øerne fra København en
lang række varer af indenlandsk fabrikation. I 1821 forsøgte Flensborg at slaa
hul paa det københavnske monopol, men det lykkedes Grosserersocietetet at
afværge angrebet.
Indtil 1833 opretholdtes den gamle ordning, men nævnte aar blev alle
monopoler ophævet, og handelen blev givet fri. Sagen var den, at det køben
havnske monopol hindrede farmerne i at faa en tilstrækkelig høj pris for deres
varer. Følgen var, at de blev mere og mere forgældede, og at statens indtægter
af øerne sank rivende. Fra 1833 blev sejladsen paa øerne givet fri, og beboerne
maatte selv bestemme, hvem de vilde sælge deres varer til. For dog at opmuntre
til eksport af sukker og rom til Danmark, blev der sat lavere udførselstold paa
varer bestemt til dansk havn. København var ikke blevet spurgt, og nyord
ningen betød et svært slag for byen. Importen af raasukker fra Set. Croix faldt
fra 20 til 9 millioner pund, og heraf blev der kun ca. 1/ 2 million pund tilbage