53 / 341
392
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
bygningshaandværkere sted, og de fremmede svende satte deres præg paa byens
liv. I 1794 fandt der en omfattende arbejdsnedlæggelse sted, der voldte det
offentlige megen bekymring og fik vidtrækkende indflydelse paa haandværker-
lovgivningens udformning.
De københavnske haandværkere udmærkede sig ikke ved særlig dygtighed i
denne periode. Enkelte fremragende mestre som urmager Jurgensen og blikken
slagermester H . Irgens grundlagde virksomheder, som senere fik stor betyd
ning, men gennemgaaende var haandværkerstandens faglige standard lav. Fra
forskellig side søgte man at forbedre forholdene. I 1798 oprettedes Selskabet
til Haandværkerstandens Forædling, der ydede undervisning i forskellige skole
fag, matematik og mekanik. Selskabet ændrede navn i 1807 til Institutet for
Metalarbejdere. I 1793 organiseredes der for midler, stillet til raadighed af
fabrikant N . L. Reiersen, et særligt fond til støtte for haandværk og industri,
kaldet det Reiersenske Fond. Endelig oprettedes i aaret 1800 de Massmannske
Søndagsskoler, der i det lange løb fik betydning for den københavnske haand-
værkerstands kulturelle og menneskelige højnelse.
I aaret 1800 gennemførte regeringen desuden en ny lavsforordning, der
hævede mange af fortidens snærende baand. Saaledes kunde enhver haand-
værkersvend efter
4
aars svendetid frit nedsætte sig som frimester i sit haand
værk. Efter to aars arbejde som frimester maatte han tage en dreng til hjælp
som haan dianger. Frimesterinstitutionen fik ikke rigtig nogen betydning og maa
først og fremmest ses som et forsøg paa at redde den gifte svend fra at falde
fattigvæsenet til byrde. Endvidere betryggedes drengenes og svendenes forhold
til mestrene. For at hindre strejker indførtes strenge straffebestemmelser i loven
mod de svende, der opfordrede til arbejdsnedlæggelser.
D e fattige aar 180J-39.
For det københavnske næringsliv medførte bombardementet i 1807 og sø
krigen med England indtil 18 14 en brat afslutning paa en række rige økonomiske
aar. V ed selve bombardementet tilføjedes der hovedstadens beboere svære tab
paa liv og ejendom, og søkrigen medførte efterhaanden byens totale afskæring
fra de store have. Efter at landet var blevet krigsførende, kunde man ikke
længere deltage i den udbytterige neutrale skibsfart mellem de udenlandske
handelspladser. De danske skibe blev i vid udstrækning opbragt og ladningerne
beslaglagt. Selv i hjemlige farvande var danske koffardiskibe udsat for fjendtlige
overfald. Den tidligere saa intime handelsforbindelse mellem hovedstaden og de